Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 21-08-2019

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for juni 2019

I juni 2019 var der 2.784.500 personer i job, hvilket er en lille stigning på knap 500 i forhold til maj. Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse har været stigende siden foråret 2013. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: 

- Det er glædeligt, at dansk økonomi fortsat står stærkt, og at så mange kommer i arbejde. I juni kom der knap 500 flere lønmodtagere i beskæftigelse. Vi har en unik chance for at hjælpe flere ledige ind på arbejdsmarkedet. 

- Det gør vi først og fremmest ved at sikre, at de ledige har de kvalifikationer, som virksomhederne har brug for. Derfor vil vi tage initiativ til en opkvalificeringsreform for det er dem med færrest kvalifikationer, som bliver hårdest ramt, hvis konjunkturerne måtte vende.

- Samtidig skal vi selvfølgelig sørge for, at virksomhederne her og nu har adgang til kvalificeret arbejdskraft. I det omfang, at der ikke er ledige hænder herhjemme, kan vi se til udlandet, men selvfølgelig til job på danske løn- og arbejdsvilkår.

- Vi følger i øvrigt udviklingen tæt, så vi hele tiden er rustet til en situation, hvor konjunkturerne måtte vende.

Find tallene på Danmarks Statistiks hjemmeside

 

Kontakt

Pressevagt

51232830