Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 23-09-2019

VIVE skal undersøge lønforskel mellem kvinder og mænd

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - skal undersøge forskellen på mænds og kvinders løn.

Der er stadig forskel på kvinders og mænds løn. Selv når man renser for faktorer som uddannelse, opgaver og arbejdssted, får mænd mellem fire og syv procent mere i løn end kvinder i gennemsnit.

Beskæftigelsesministeriet udbød derfor i foråret opgaven med at undersøge netop den forskel og har nu tildelt VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - opgaven.

Seniorforsker Mona Larsen skal stå i spidsen for projektet, som er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og forventes afsluttet i efteråret 2020*.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Når vi ser på ligestillingen på arbejdsmarkedet, er der fortsat forskel på mænds og kvinders løn, som ikke kan forklares. Så jeg er glad for, at vi nu får et meget kompetent forskerteam til at komme et skridt nærmere og ser frem til at modtage konklusionerne.

 

*Ved en fejl er der skrevet sommer og ikke efterår i den oprindelige version af nyheden.

Kontakt

Pressevagt

51232830