Whistleblowerordninger på vej på større private og offentlige arbejdspladser

Whistleblowere kan bidrage til at afdække alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold. Derfor skal whistleblowere effektivt og sikkert kunne indberette fejl og forsømmelser, så de kan komme frem i lyset.

EU vedtog derfor i 2019 et direktiv, der bl.a. indebærer, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række private og offentlige arbejdspladser til indberetning af oplysninger om overtrædelser af EU-retten inden for en række specifikke områder. Direktivet indeholder også regler om beskyttelse af whistleblowere. Her kræves det, at whistleblowerens identitet holdes fortrolig, og der indføres et forbud mod repressalier mod whistleblowere.

Regeringen har nu sendt et lovforslag i høring, der bl.a. har til formål at gennemføre direktivet i Danmark. Direktivet indebærer, at alle offentlige og private arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere skal etablere interne whistleblowerordninger. Samtidig foreslås det med lovforslaget, at der oprettes en ekstern whistleblowerordning i Datatilsynet, som bl.a. skal bruges som supplement til whistleblowerordningerne på de enkelte arbejdspladser.

Justitsminister Nick Hækkerup:

- Det er i samfundets interesse, at overtrædelser og alvorlige forhold kommer frem i lyset, og whistleblowere kan spille en central rolle i at afdække forhold, som ellers kan være svære at opdage. Med lovforslaget sikrer vi nu, at whistleblowere sikkert, fortroligt og uden frygt for repressalier kan indberette om alvorlige fejl og forsømmelser til deres arbejdsplads eller til Datatilsynet.

Der lægges med lovforslaget op til, at lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtrædelser af visse EU-retlige regler, som direkte er omfattet af direktivet, men også alvorlige overtrædelser af lovgivningen i øvrigt og andre alvorlige forhold, herunder seksuel chikane.

Justitsministeriet har sammen med Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet arbejdet med lovudkastet.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

- Det skal være trygt for medarbejdere at kunne anmelde sin arbejdsplads uden at frygte at miste sit arbejde. Men på samme tid skal det heller ikke være en ubærlig byrde for virksomheder at etablere sådanne ordninger. Med den her løsning laves der et godt og effektivt system for whistleblowere i de store virksomheder, og så giver vi de mellemstore virksomheder lidt længere tid til at forberede sig.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:

- Vi håber, at det kan være med til at gribe ind i sager om blandt andet seksuel chikane og få skabt en kulturændring på arbejdspladserne. Med whistleblowerordningen får man ude på arbejdspladserne et nyt redskab til at handle og bryde tabuet. Seksuel chikane skal ikke være acceptabelt i Danmark. Det er den enkelte arbejdsplads, der har ansvaret for at skabe åbenhed om seksuel chikane og sikre, at der er politikker, retningslinjer og klare processer for håndtering af sagerne, men med lovforslaget understøtter regeringen den nødvendige kulturændring. Det er vigtigt, at både kvinder og mænd kan føle sig trygge og sikre, når de går på arbejde.

Skatteminister Morten Bødskov:

- Jeg er glad for, at vi med whistleblowerordningerne får et ekstra supplement til at få lovbrud og alvorlige fejl frem i lyset. Det er vigtigt på såvel private som offentlige arbejdspladser. Selvom der på mange arbejdspladser allerede er gode muligheder for at fortælle om lovbrud og alvorlige fejl, så vil der med whistleblowerordningerne etableres en helt ny kanal, hvor man som whistleblower trygt kan indberette uden at risikere repressalier ved at bidrage med oplysninger. Det er en vigtig forudsætning for at få sagerne belyst og afdækket.