Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 22-03-2021

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for januar 2021

I januar 2021 var der 2.753.000 personer i job, og ser man på den private sektor, er der kommet færre 19.800 lønmodtagere. Der var 1.600 færre offentligt ansatte. Beskæftigelsen faldet med 0,8 procent siden december måned.

Samlet set er beskæftigelsen 48.000 svarende til 1,7 procent lavere siden februar sidste år, som var sidste måned inden COVID-19 krisen ramte.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

- Beskæftigelsen tog som ventet et ordentligt dyk nedad i januar med 21.600 personer. Arbejdsmarkedet har hidtil overrasket positivt, men nu ser vi for alvor konsekvenserne af den delvise nedlukning af landet hen over vinteren.

- Vi har med forskellige hjælpepakker, herunder lønkompensationsordningen, været med til at sørge for, at bunden ikke er gået ud af arbejdsmarkedet, og hjulene er holdt i gang i videst mulige omfang. Inden længe bliver det også muligt at få de indefrosne feriepenge udbetalt. Vi forventer, at danskerne ligesom i efteråret sidste år vil få mange milliarder kroner mellem hænderne. Jeg håber endnu en gang, at mange af dem vil gå til forbrug, og at pengene vil blive brugt lokalt.

- I takt med den igangværende genåbning forventer vi fornyet fremgang i økonomien og dermed også en bedring på arbejdsmarkedet i løbet af foråret. Det er blandt andet rækken af ekspansive tiltag i den økonomiske politik og ikke mindst udbredelsen af coronavacciner, der bidrager til de positive forventninger.

Kontakt

Pressevagt

51232830