NYHED / 01-12-2025
Uge 49 i Folketinget
I denne uge er blandt andet frakendelse af førtidspension til kriminelle på dagsordenen, når beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek skal i Folketinget.
Tirsdag den 2. december skal beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek deltage i 2. behandlingen af tre lovforslag. Det drejer sig om:
- L 29 om større barselsbidrag for arbejdsgivere
- L 30 om bl.a. finansieringsgaranti for ATP
- L 31 om anmeldepligten for arbejdsulykker
Alle tre lovforslag bliver 3. behandlet torsdag den 4. december.
Onsdag den 3. december er ministeren kaldt i samråd om mindstelønsdirektivet.
Om fredagen den 5. november skal ministeren deltage i 1. behandlingen af lovforslag L 80, der skærper reglerne for kriminelle på førtidspension.
Lovforslag L 29 om større barselsbidrag for arbejdsgivere
Med lovforslaget foreslås det, at private arbejdsgiveres og selvstændiges årlige bidrag til Barsel.dk forhøjes fra 1.550 kr. til 2.200 kr. Det sker på baggrund af en indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forhøjelsen af bidragssatsen til 2.200 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager betyder, at der i 2026 vil blive opkrævet 489 mio. kr. mere fra private arbejdsgivere, end hvis bidragssatsen var fastholdt uændret. Ligeledes betyder forhøjelsen, at der i 2026 vil blive opkrævet 56 mio. kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende, end der ville være blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret.
Lovforslaget ventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
Lovforslag L 30 om finansieringsgaranti for ATP
Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Lovforslaget giver blandt andet ATP en garanti for finansiering af udgifter til implementering, hvis et lovforslag ikke vedtages af Folketinget og dermed bortfalder.
Yderligere foreslås det, at ATP og LD Fonde skal omfattes af skærpede krav til it- og cybersikkerhed, som gælder for øvrige danske pensionsselskaber.
Endelig har Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse haft et
ønske til lovændring på arbejdsskadeområdet. Det betyder, at der ændres i beskæftigelsesministerens eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om takstopkrævning. Ændringen gør det muligt at fastsætte takster for hver enkelt delafgørelse, fremfor kun for hele
sager, som loven er i dag.
Lovforslag L 31 om ændring af anmeldepligten
Lovforslaget om at lempe anmeldepligten for arbejdsulykker har til formål at forenkle de administrative procedurer for arbejdsgiverne.
Forslaget er en del af "Aftale om kommunernes økonomi for 2026" og medfører, at arbejdsgiver først ville skulle anmelde en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført mindst tre dages fravær. Arbejdsgiveren skal fortsat anmelde en arbejdsulykke, hvis arbejdsgiveren vurderer, at ulykken kan udløse ret til erstatning m.v.
Formålet med lovforslaget er desuden at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser i forhold til autorisationsordningen på asbestområdet, og derudover at sikre, at man i loven kan se, at den implementerer dele af asbestdirektivet inden fristen.
Lovforslag L 80 om frakendelse af førtidspension til kriminelle
Lovforslaget indebærer, at personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf for lovovertrædelser af banderelateret art, samt visse typer kriminalitet relateret til fremmedkrigere, grov narkokriminalitet, og særlig grov økonomisk kriminalitet, skal frakendes deres førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, og at de ikke skal have ret til få pensionen tilkendt i en 5-årig periode efter udstået straf.
Derudover udvides og forlænges de nuværende karantæneordninger i ydelsessystemet. I dag er det muligt at få karantæne i tre år, hvis man dømmes for en række kriminalitetsformer. Det forlænges til fem år. Samtidig udvides karantæneordningen til at omfatte visse former for grov økonomisk kriminalitet og grov narkokriminalitet.
Lovforslaget udmønter aftalen om frakendelse af førtidspension og skærpelse af karantæneordning pba. alvorlig kriminalitet, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik den 18. juni 2025 og forventes at træde i kraft den 1. februar 2026.
Samråd D-E om mindstelønsdirektivet
Karsten Hønge (SF) har bedt beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek om at besvare følgende spørgsmål:
Samrådsspørgsmål D
Hvordan vil regeringen begrænse eventuelle skadevirkninger på den danske arbejdsmarkedsmodel i lyset af EU-Domstolens dom af 11. november 2025 i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, hvorefter dele af direktivet skal annulleres?
Samrådsspørgsmål E
Hvordan vil regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter beskytte den danske arbejdsmarkedsmodel i lyset af EU-Domstolens dom af 11. november 2025 i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, hvorefter dele af direktivet skal annulleres?
