Kontanthjælpsreformens effekt på overgangen til kontanthjælp for unge i beskæftigelse og uddannelse

I en ny analyse har Beskæftigelsesministeriet målt kontanthjælpsreformens effekt på overgangen til kontanthjælp for unge i beskæftigelse og uddannelse. Analysen viser, at mellem 1.200 og 2.000 unge i alderen 25-28 år hvert år bliver i arbejde eller fortsætter uddannelse i stedet for at tilgå kontanthjælpssystemet. Det indikerer, at kontanthjælpsreformen har bevirket, at færre unge overgår fra beskæftigelse eller uddannelse til kontanthjælpssystemet.

Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, blev kontanthjælp til unge, der ikke er fyldt 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp svarende til SU-satsen. Reformen gav dermed unge i kontanthjælpssystemet, der vurderes uddannelsesparate, et styrket økonomisk incitament til at komme i beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse.

Analysens hovedkonklusioner

• Kontanthjælpsreformen fra 2014 har ført til en reduceret tilgang til kontanthjælpssystemet for personer i alderen 25-28 år, der er i beskæftigelse eller uddannelse.
• Det skønnes, at det årligt afholder mellem 1.200 og 2.000 helårspersoner i beskæftigelse eller uddannelse fra at tilgå kontanthjælpssystemet grundet reformen. Denne manglende tilgang til systemet kommer oveni effekten på afgangen til beskæftigelse som tidligere har været dokumenteret.
• Reformen har betydet, at et uddannelsesforløb i gennemsnit er blevet forlænget med knap 7 uger, mens beskæftigelsesforløbene i gennemsnit er forlænget med knap 2 uger.
• Analysen finder således, at personer i uddannelse i større omfang afholdes fra at tilgå kontanthjælp, end personer der er i beskæftigelse.
• Analysen indikerer, at reformen har en varig reducerende virkning på tilgangen til kontanthjælpssystemet.