Whistleblowerordning

I Beskæftigelsesministeriets departement ønsker vi at få eventuelle fejl og mangler frem i lyset, så vi kan håndtere dem bedst muligt.

Du kan fx sende oplysninger ind om strafbare forhold, grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, forvaltningsretlige principper eller væsentlige interne retningslinjer i departementet, grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen som eksempelvis grov chikane, herunder af seksuel karakter, og bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Alle indberetninger bliver behandlet af en upartisk whistleblowerenhed i Beskæftigelsesministeriets departement, som er oprettet til formålet. Alle henvendelser behandles i fortrolighed og adskilt fra øvrige sager, som behandles i departementet.

Inden du indberetter, beder vi dig læse om whistleblowerordningen i retningslinjerne nedenfor. Du kan blandt andet læse om dine rettigheder, og hvordan vi behandler din indberetning.

Om anonymitet og fortrolighed

Hvis du oplyser din identitet, når du sender oplysninger ind til whistleblowerordningen, behandler vi i videst muligt omfang dine personoplysninger fortroligt. Der kan dog være særlige forhold, som gør, at vi bliver nødt til at oplyse din identitet, fx ved anmeldelse til politiet.

Du kan også vælge at sende oplysninger ind til whistleblowerordningen uden at oplyse din identitet. Ønsker du at være anonym, skal du være opmærksom på, at du ikke oplyser dit navn eller andet personhenførbart som fx adresse eller telefonnummer – heller ikke i eventuelle vedhæftede dokumenter.

Hvis du ønsker at bevare din anonymitet, skal du desuden være opmærksom på, at du ikke ved upload af filer, herunder dokumenter, film, fotos mv. utilsigtet kommer til at afgive oplysninger om din identitet.

Hvis du sender indberetning via en computer, der er stillet til rådighed for ansatte i Beskæftigelsesministeriets departement, eller fra en computer, der er på Beskæftigelsesministeriets netværk, vil en eventuel indberetning blive registreret som led i den almindelige logning af brugeraktiviteter på Beskæftigelsesministeriets netværk. Risikoen for logning kan undgås ved at indberette via en privat eller offentlig computer, der ikke er tilkoblet Beskæftigelsesministeriets netværk.

Hvad er en whistleblowerordning?

Beskæftigelsesministeriets whistleblowerordning har til formål at:

• Øge mulighederne for, at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold i ministeriet uden at frygte for negative konsekvenser.
• Beskytte personer, som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen.
• Opdage fejl og forsømmelser og derved højne niveauet, når vi varetager vores opgaver.

Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation i Beskæftigelsesministeriets departement om fejl og utilfredsstillende forhold mv. Ordningen udgør desuden et supplement til muligheden for at rette henvendelse til fx nærmeste leder, HR eller tillidsrepræsentanten, ligesom den er et supplement til samarbejdspartneres mulighed for at rette henvendelse til deres kontakt i ministeriet og/eller dennes leder.

Ordningen udelukker ikke muligheden for at indberette via eksterne kanaler.

Hvem kan bruge whistleblowerordningen?

Du kan bruge whistleblowerordningen, hvis du arbejder eller tidligere har arbejdet i Beskæftigelsesministeriets departementet.

Ordningen kan også bruges, hvis du endnu ikke arbejder i Beskæftigelsesministeriet, men indberetter om forhold, du har oplevet i forbindelse med en ansættelsesproces.

Du kan desuden benytte whistleblowerordningen, hvis du er samarbejdspartner til Beskæftigelsesministeriet og har et mere kontinuerligt eller formaliseret samarbejde med departementet, eller hvis du er ansat hos en samarbejdspartner. Du kan også indberette om førkontraktuelle forhandlinger, fx hvis du forhandler med departementet om at indgå en kontrakt om leverancer.

Hvad kan man indberette om?

Whistleblowerordningen omfatter oplysninger om alvorlige forhold, som er af betydning for varetagelsen af Beskæftigelsesministeriets departements opgaver. Ved hver indberetning laver vi en konkret vurdering af, om der er tale om sådanne alvorlige forhold. Alvorlige forhold vil dog i almindelighed omfatte oplysninger om:

• Strafbare forhold, fx overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri eller bestikkelse.
• Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, fx forvaltningsloven, offentlighedsloven eller databeskyttelseslovgivningen.
• Grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, fx undersøgelsesprincippet, lighedsgrundsætningen, saglighed eller proportionalitetsprincippet.
• Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx grov chikane.
• Seksuel chikane, fx enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
• Bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit forhold er omfattet af ordningen, er du velkommen til at kontakte whistleblowerenheden.

Du er beskyttet mod negative konsekvenser, hvis du indberetter til whistleblowerordningen i god tro.

Det betyder omvendt, at du ikke er beskyttet, hvis du bevidst indberetter urigtige eller vildledende oplysninger. Det skyldes, at ordningen ikke må misbruges, fx hvis du som ansat uretmæssigt beskylder en kollega for chikane, fordi du måske har et udestående med vedkommende.

Oplysninger om øvrige forhold, fx overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter og mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, er ikke omfattet af ordningen. Oplysninger om disse forhold skal som udgangspunkt håndteres via fx nærmeste leder, HR eller tillidsrepræsentanten.

Hvordan indberetter man?

Du kan indberette gennem Statens Whistleblower System. Se link til den digitale løsning nedenfor.

Vi kan have behov for at stille dig spørgsmål for at sikre, at sagen kan oplyses tilstrækkeligt til, at den kan behandles. Vi kan kun kommunikere med dig via den digitale løsning. Derfor er det vigtigt, at du følger med i sagen ved løbende at logge dig ind, og svare på eventuelle spørgsmål fra os.

Du bør også være opmærksom på, at der kan forekomme helt ekstraordinære tilfælde om mulige strafbare forhold, hvor politiet fx er nødsaget til at forsøge at indhente oplysninger om en whistleblower, der har indgivet en indberetning anonymt. Det kan være, hvis politiet vurderer, at der er behov for politimæssige indgreb for at afværge forbrydelser, der kan indebære fare for statens sikkerhed eller menneskers liv eller helbred.

Du skal være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at undersøge en sag, hvis vi ikke kan komme i kontakt med dig. Vi må heller ikke kun lægge vægt på anonyme oplysninger som led i en indgribende afgørelse, fx over for en ansat. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med dig, kan det derfor betyde, at vi må henlægge en indberetning om ulovligheder, uden at det er muligt at komme til bunds i sagen.

Hvordan behandler ministeriet indberetningerne?

Når whistleblowerenheden modtager indberetninger, vurderer vi, om der er grundlag for at behandle forholdet nærmere, eller om indberetningen skal afvises eller henlægges. Det kan fx være, fordi departementet ikke er rette modtager, fordi henvendelsen ligger uden for formålet med whistleblowerordningen, eller fordi det ikke er muligt at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Modtager vi indberetninger, der falder uden for ordningens anvendelsesområde, vil whistleblowerenheden – afhængigt af indberetningens karakter, og hvis det er muligt – vejlede og hjælpe dig med at finde ud af, hvem du i stedet kan rette henvendelse til.

Hvis indberetningen ligger inden for ordningens anvendelsesområde, og der er grundlag for at behandle sagen, starter whistleblowerenheden en nærmere undersøgelse af forholdet. Det kan efter en konkret vurdering blive nødvendigt at indhente oplysninger til sagen. Det kan både være interne oplysninger i departementet og oplysninger fra eksterne myndigheder og offentlige tilsynsorganer.

Når vi undersøger sagen, sørger vi i videst muligt omfang for, at det alene er whistleblowerenheden, der kender whistleblowerens identitet.

Udfaldet af en undersøgelse kan fx være, at departementet:

• Udtaler sin opfattelse af sagen over for de(n) relevante afdeling(er)/kontor(er) eller medarbejder(e), herunder med kritik, anbefalinger eller henstillinger.
• Ændrer interne retningslinjer eller lignende.
• Indleder personalesag (fx disciplinære sanktioner som advarsel eller afskedigelse) mod relevante medarbejdere.
• Overdrager sagen til politiet med henblik på efterforskning af muligt strafbare forhold.
• Iværksætter kontraktretlige konsekvenser (fx ophævelse af kontrakt) over for en samarbejdspartner.
• Afviser eller henlægger sagen.

Det er direktionen i departementet, der træffer beslutning om udfaldet efter indstilling fra whistleblowerenheden. Hvis indberetningen omhandler et direktionsmedlem, er det pågældende direktionsmedlem ikke til stede, når sagen behandles.

Vedrører en indberetning departementschefen, behandles sagens udfald af departementets øvrige direktion.

Dine rettigheder

Som whistleblower har du en række rettigheder efter bl.a. whistleblowerloven. Rettighederne, som gælder før, under og efter indberetning eller offentliggørelse, kan ikke fraviges ved aftale, hvis det er til skade for dig.

Du kan ikke ifaldes ansvar for at have overtrådt en lovbestemt tavshedspligt, hvis der er rimelig grund til at antage, at oplysningerne i indberetningen eller offentliggørelsen er nødvendige for at afsløre en alvorlig lovovertrædelse eller et alvorligt forhold.

Du er beskyttet mod negative konsekvenser af en indberetning (repressalier, herunder trussel om eller forsøge på repressalier). Se afsnit herom nedenfor.

Du må ikke hindres eller forsøges hindret i at foretage indberetning.

Når der er indberettet oplysninger til whistleblowerenheden, tager enheden stilling til, i hvilket omfang såvel whistlebloweren som de(n) berørte orienteres om eller inddrages i sagsbehandlingen.

Som whistleblower er du som udgangspunkt ikke part i den sag, som din indberetning vedrører. Du får derfor ikke automatisk de almindelige rettigheder, der gælder for parter, som fx ret til partsaktindsigt og en begrundelse i forbindelse med (en) afgørelse(r), der bliver truffet som følge af indberetningen.

Hvis din indberetning vedrører en person, og departementet træffer en afgørelse over for vedkommende, er den berørte part i sagen og har en parts rettigheder, dvs. partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klageadgang.

Oplysninger, der er underlagt en særlig tavshedspligt, må ikke udleveres, medmindre den person, af hensyn til hvem oplysningerne er tavshedsbelagt, konkret samtykker til udleveringen. Tavshedspligten i whistleblowerloven § 25, stk. 1 indebærer bl.a., at de nævnte oplysninger ikke må udleveres af Beskæftigelsesministeriets departement, der er underlagt regler om ret til aktindsigt, f.eks. efter offentlighedsloven. Det indebærer endvidere, at offentlige myndigheder vil kunne undtage personoplysninger omfattet af den foreslåede tavshedspligt fra den registreredes indsigtsret i databeskyttelsesforordningens artikel 15 i samme omfang som efter offentlighedslovens § 35, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 3.

De personoplysninger, der indgår i whistleblowerordningen, er omfattet af reglerne om databeskyttelse. De rettigheder, der følger reglerne, gælder som udgangspunkt for alle registrerede i sagen, dvs. både whistlebloweren og den indberettede samt eventuelle andre registrerede, som indgår i indberetningen.

Som følge af den særlige tavshedspligt i whistleblowerloven § 25 kan departementet undlade at opfylde oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d, samt undtage fra indsigtsretten efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, jf. offentlighedslovens § 35.

Beskyttelse mod repressalier og lignende

Hvis du indberetter til whistleblowerordningen, er du beskyttet mod negative konsekvenser forbundet med en indberetning afgivet i god tro. En indberetning er afgivet i god tro, når du havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at oplysningerne var omfattet af whistleblowerordningen.

Hvis du indgiver en indberetning i ond tro, kan det få negative konsekvenser for dig, og i særlige tilfælde kan der være grundlag for politianmeldelse.

Hvis du som ansat oplever at blive mødt med ansættelsesretlige konsekvenser, fordi du har benyttet whistleblowerordningen, vil vi opfordre dig til at henvende dig til whistleblowerenheden, din tillidsrepræsentant eller faglige organisation.

Hvis whistleblowerenheden får viden om, at en ansat har oplevet ansættelsesretlige konsekvenser efter at have indgivet en indberetning i god tro, orienterer whistleblowerenheden departementschefen om sagen.