Udvikling i antal personer i kontanthjælpssystemet med ordinære timer

I analysen undersøges udviklingen i antallet af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere med ordinær beskæftigelse (småjob).

Jobreform I, der havde virkning fra 1. oktober 2016, omfatter indførelsen af kontanthjælpsloftet samt 225-timersreglen. 225-timersreglen trådte i kraft 1. april 2016 med ydelsesmæssige konsekvenser fra 1. oktober 2016. Det vil sige, at der optjenes beskæftigelsestimer allerede fra 1. april 2016. Reglen indfases, så arbejdskravet er på 113 timer inden for seks måneder frem til april 2017.

Analysen ser på udviklingen fra april 2016 til april 2018 og ser dermed på udviklingen i andelen med småjob, siden optjeningen af beskæftigelsestimer blev indført.

Analysen bygger udelukkende på deskriptive opgørelser, hvorfor det ikke kan konkluderes, at udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere med ordinær beskæftigelse direkte hænger sammen med indførslen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Udviklingen kan blandt andet være påvirket af udviklingen i konjunkturerne.

Analysens hovedkonklusioner

• Andelen af personer i kontanthjælpssystemet med ordinære løntimer (småjob) er steget fra 4,7 pct. i april 2016 til 7,3 pct. i april 2018. Det svarer til en stigning på 53,3 pct.
  
  
• Stigningen i andelen af personer i kontanthjælpssystemet med ordinære løntimer (småjob) er steget på tværs af oprindelsesgrupper. Gruppen med ikke-vestlig baggrund har oplevet den største stigning (91 pct.) i andelen med ordinære løntimer fra april 2016 til april 2018.
  
  
• Stigningen i andelen med ordinære løntimer er for personer med ikke-vestlig baggrund primært drevet af en markant stigning i andelen for de 40-49 årige kvinder samt mænd under 40 år.
  
  
• Stort set alle kommuner har oplevet en stigning i andelen af personer i kontanthjælpssystemet med ordinære løntimer fra april 2016 til april 2018, og udviklingen fordelt på geografi er dermed bredt funderet.