Spring over hovedmenu

Privatlivspolitik på sociale medier

Beskæftigelsesministeriet benytter sig af Twitter og LinkedIn og administrerer desuden Disruptionrådets Facebook-side. Her kan du læse ministeriets retningslinjer for brugen af de forskellige platforme.

Twitter og LinkedIn

Ministeriet arkiverer ikke spørgsmål eller kommentarer på Twitter og LinkedIn. Hvis du kommenterer eller stiller spørgsmål, skal du vide, at Beskæftigelsesministeriets ikke gemmer din henvendelse og det eventuelle svar, ministeriet måtte give. Ministeriet sagsbehandler således ikke på Twitter og LinkedIn og betragter i øvrigt kommentarer på sociale medier som meningstilkendegivelser fremfor henvendelser.

Henvendelser, der ønskes besvaret, skal rettes til ministeriet via kontaktoplysningerne på hjemmesiden og vil blive behandlet som almindelige borgerhenvendelser, der journaliseres.

Beskæftigelsesministeriet følger andre profiler/konti/sider på de to platforme for at holde sig orienteret. De profiler/konti/sider, ministeriet følger, er ikke udtryk for enighed eller sympati med de holdninger, der kommer til udtryk på de relevante profiler. Ligeledes er retweets eller likes på Twitter ikke ensbetydende med enighed, men udtryk for et ønske om at ville dele information eller materiale.

Ministeriets profiler på Twitter og LinkedIn monitoreres og redigeres inden for normal kontortid.

Særligt om Disruptionrådets Facebook-side

Beskæftigelsesministeriet journaliserer spørgsmål/henvendelser, der besvares på Facebook-siden, og kommentarer, der slettes fra Facebook-siden.

Du kan læse øvrige retningslinjer for drift og brug af siden på Disruptionrådets Facebook-side under ”Om”.

Du kan læse mere om, hvordan BM behandler persondata på www.bm.dk under ”Privatlivspolitik”, samt på Disruptionrådets Facebook-side under ”Om”.

Cookies på sociale medier

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside linker vi videre til vores profiler på sociale medier og giver dig muligheden for selv at dele indholdet fra din profil. Når du klikker på et link til et socialt medie, kan der blive sat cookies og dermed udvekslet data mellem dig og det sociale medie, herunder din IP-adresse mv., som det sociale medie vil kunne henføre til din profil.

Hvordan det sociale medie behandler dine personoplysninger, ligger uden for Beskæftigelsesministeriets kontrol og er udelukkende et forhold mellem dig og det sociale medie.