Effekt af at få en sanktion for ledige i kontanthjælpssystemet

Sanktioner er et element i den aktive beskæftigelsespolitik, der skal sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet og opfylder de forpligtelser, der følger med.

Muligheden for at give sanktioner kan påvirke lediges adfærd på flere måder. Ofte skelnes der mellem to forskellige effekter af sanktioner: 

• Effekten af, at der eksisterer et sanktionssystem, hvor man potentielt kan blive sanktioneret, hvis man ikke lever op til rådighedsforpligtelsen.
• Effekten, der opstår, efter at man er blevet sanktioneret gennem en ydelsesreduktion, fordi man ikke har levet op til sine forpligtigelser. 

I analysen undersøges alene effekten af at have modtaget en sanktion. Der ses ikke på den samlede effekt af eksistensen af et sanktionssystem – og dermed ses der ikke på, om ledige i højere grad overholder rådighedsforpligtelsen på grund af risikoen for en sanktion, end de ville gøre, hvis der ikke var en risiko for en sanktion.

Analysens hovedkonklusioner

• Effekten af at få en sanktion, som reducerer kontanthjælpen, får ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigere i job. Sanktionen har ingen signifikant effekt på den efterfølgende afgang til beskæftigelse.
• Effekten af at få en sanktion har en signifikant positiv effekt på den efterfølgende afgang til selvforsørgelse for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at en sanktion får ledige til at forlade kontanthjælpssystemet, uden at de efterfølgende har en lønindtægt eller anden offentlig forsørgelse. 
• For ledige, der afgår til selvforsørgelse, vender 60 pct. senere tilbage til kontanthjælpssystemet. For sanktionerede ledige, der afgår til selvforsørgelse, gælder det for knap 75 pct. 
• For den første sanktion i ledighedsforløbet findes der ingen signifikant effekt på afgangen til andre ydelser. Derimod er der positive signifikante effekter af den anden sanktion, og af at få tre eller flere sanktioner på afgangen til andre ydelser.