Ligestilling blandt etniske minoriteter
Fremme ligestilling og bekæmpe negativ social kontrol blandt etniske minoriteter.
Ligestilling er en grundlæggende værdi i Danmark, som alle skal nyde godt af, uanset baggrund, kultur, traditioner og religion.
Mange med ikke-vestlig baggrund har de seneste år fået uddannelse og er kommet i beskæftigelse. Men der er stadig visse miljøer, hvor særligt piger og kvinder er underlagt kontrol og begrænsninger, fordi deres adfærd knyttes til forestillingen om families ære og status. Det kan betyde, at de fastholdes uden for arbejdsmarkedet, og derfor ikke får den frihed, det giver at tjene egne penge og være en del af det danske samfund.