Spring over hovedmenu

Administrativ medarbejder til ruteplanlægning

Vær med til at understøtte Arbejdstilsynets tilsynsopgaver i samarbejde med tilsynsførende og jurister og bliv en del af et dygtigt fagligt team af administrative medarbejdere i Tilsynscenter Øst i København.

 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet. 

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger. 

Du kan læse mere om os på www.at.dk

 

Bliv en del af den fagligt dygtige administrative gruppe 

Som vores nye administrative medarbejder bliver du en del af den administrative gruppe, som består af ca. 30 medarbejdere fordelt mellem kontoret i Slagelse og kontoret i København. Den opslåede stillinger er med placering i København. Vi arbejder tæt sammen på tværs af de to lokationer.

Vi varetager supportopgaver for tilsynsførende og jurister. Tonen er uhøjtidelig, og vi lægger vægt på at hjælpe og sparre med hinanden.

Dine arbejdsopgaver bliver hovedsageligt planlægning af tilsyn for de tilsynsførende med alt hvad dertil hører af administrative opgaver i vores sagsbehandlingssystem og fleet-planneren.

Opgaven er karakteriseret ved en meget udadvendt rolle, hvor du dagligt er i kontakt med mange forskellige kolleger på telefon og via mail.

 

Bliv vores nye kollega 

Vi forestiller os, at du:

  • Er kontoruddannet.
  • Har erfaring med administrative opgaver.
  • Har gode IT kompetencer, herunder brug af Excel.
  • Er imødekommende og positiv i den personlige og telefoniske kontakt med andre.
  • Er klar på alsidige arbejdsopgaver i en travl og ofte uforudsigelig hverdag, og har et godt humør.
  • Arbejder systematisk og struktureret med opgaverne, både selvstændigt og i samarbejde med andre.

 

Vi finder løsninger sammen 

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. februar 2021.

​​Du bliver ansat som kontorfunktionær efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.


Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Anja Katharina Maigaard Hermansen på tlf.nr. 72209590.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag d. 7. december 2020.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 51.

Send ansøgning