Konservative kaldte øremærket orlov absurd tvang uden effekt. Nu ved vi, at de tog fejl

Bragt i Berlingske

Af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)

Siden vi indførte den øremærkede orlov for to år siden, har det medført en kaskade af positive konsekvenser for vores børnefamilier.

Jeg kan stadig huske de harmdirrende ord: »Absurd tvang« og en indgriben i vores familier, »som ikke vil løse noget som helst«.

Ordene tilhørte De Konservatives beskæftigelsesordfører, Katarina Ammitzbøll, da debatten om øremærket orlov rasede på sit højeste i efteråret 2021.

Jeg bed mærke i ordene, fordi jeg instinktivt tænkte, at Katarina Ammitzbøll og hendes parti endnu en gang tog fejl i spørgsmål om politisk at dreje et stort og vigtigt strukturelt tandhjul i vores samfund. Præcis som partiet for øvrigt også gjorde, da de for omkring 100 år siden var imodat ratificere den første store konvention om barselshvile, der gav kvinder ret til barsel uanset beskæftigelse.

Jeg mener omvendt, at De Konservative og de andre borgerlige partier, som er imod den øremærkede orlov, endnu engang har misset, hvordan store strukturelle og vigtige forbedringer i vores samfund ikke altid sker af sig selv.

Sommetider er der brug for, at man politisk ændrer på strukturer, så det bliver lettere for den enkelte at træffe de valg, der af den ene eller anden grund kan være nogle usynlige barrierer for.

Dengang kunne jeg ikke andet end at argumentere politisk for det rigtige i at sige, at vi politisk må ændre nogle strukturer for at få spædbørnsforældre til at dele barslen mere lige. At når vi øremærker en større portion til faren eller medmoren, så sender det også et signal til arbejdsgiverne og resten af samfundet om, at fædre og medmødre skal tage mere orlov.

Forandringer, der forbedrer liv

Der hviler med andre ord pludselig et mindre pres på den enkelte for at ændre på en fastgroet skævhed i fordelingen af orloven mellem mænd og kvinder. Vi fjernede med ét politisk ryk nogle usynlige, men monumentale barrierer for at skabe mere lighed. Og vi satte også gang i forandringer, som forbedrer børnenes og familiernes liv.

I dag – tre år efter diskussionen rasede – dokumenterer tallene tydeligt den første bølge af de positive effekter, som den øgede øremærkede orlovhar bragt med sig. Jeg afslører næppe for meget, når jeg siger, at De Konservative tog fejl, da de påstod, at det ikke løste noget som helst.

Heldigvis for det. Jeg må samtidigt også erkende, at tallene maner til selvransagelse. For når man kigger på de mange positive konsekvenser, som den øremærkede orlov allerede har haft, kunne jeg i hvert fald godt personligt ønske mig, at vi havde gjort det noget før.

For siden vi indførte den øremærkede orlov for to år siden, har det medført en kaskade af positive konsekvenser for vores børnefamilier.

Lad os starte med den mindst overraskende konsekvens:

Fædres og medmødres orlov er skudt i vejret. I gennemsnit med godt tre uger. Dykker vi ned i tallene, kan vi se, at der i nogle regioner af Danmark, er sket en helt vild udvikling. I flere jyske kommuner er den anden forælders orlov steget med omkring fem uger.

Mindre forskel i lønnen

En anden positiv effekt handler om ligeløn. Kvinder oplever en betydelig nedgang i indkomst, når de får et barn. Det ses både, når man sammenligner med fædre og kvinder uden børn.

Indkomstfaldet ses umiddelbart efter, barnet er født, og fortsætter efter endt orlov, så mødrenes lønindkomst er på et lavere niveau selv flere år efter barnets fødsel.

Vi kender naturligvis ikke konsekvensen for mødres lønudvikling mange år ud i tiden med den nye øremærkede orlov. Men vi kan se, at i det første år efter barnet er født, er forskellen på mødre og den anden forælders løn i Danmark faldet med 23.000 kroner. Det betyder også, at mødres pensionsformue vil være cirka 45.000 kroner højere, når de rammer folkepensionsalderen. Får man flere børn, vil den gevinst naturligvis vokse.

Én ting er tal og økonomiske fakta. Men hvad betyder det så for børnene og familierne, når forældrene deler orloven mere lige imellem sig?

Det er der allerede lavet målinger og forskning i, blandt andet på baggrund af registerdata og spørgeundersøgelser i Danmark og i Norden.

Resultatet er en lang række positive effekter for både forældre, børn og vores samfund som helhed. Lad mig blot nævne nogle eksempler.

Når der sker en mere ligelig fordeling af orloven, og faren derved tilbringer mere tid sammen med barnet i dets første leveår, viser erfaringen, at farens involvering i barnets udvikling, opdragelse og liv stiger målbar.

Bedre til matematik

Med mere øremærket orlov til fædre spiser og leger faren mere med sit barn, og han tager flere huslige pligter som tøjvask og rengøring på sig – også efter orloven. Farens tendens til at tage barnets første sygedag efter orloven stiger også, hvilket både er godt for barnet og styrker ligestillingen på vores arbejdsmarked og i samfundet generelt.

En anden interessant og måske overraskende konsekvens ved mere orlov fra farens side er, at man for drenge kan måle en sammenhæng mellem højere karakterer i matematiki folkeskolen. Forskellen er størst blandt drenge med højtuddannede forældre.

En sidste interessant pointe jeg synes er værd at tage med er, at par, hvor faren tog mere orlov, ifølge et studie har en mindre risiko for at være skilt15 år senere, da familien bindes bedre sammen i barnets første år.

Min pointe med alle disse eksempler er, at det for mig står helt klart, at vi med den øgede øremærkede orlov til fædre og medmødre fra politiske side har udløst en kædereaktion af positive effekter for barnet, for familierne, vores arbejdsmarked og samfund som helhed.

Vi har skubbet til et mønster, som har været umuligt at bryde, indtil vi fra politisk side gjorde noget. Vi har forbedret ligestillingen, som på visse områder desværre stadig halter gevaldigt i et land, hvor vi ellers altid har været nogen af de første til at bane vejen for lige rettigheder kønnene imellem.

Jeg mener, at den øgede øremærkede orlov til fædre er endnu et bevis på, at vi politikere ikke må være bange for at træffe beslutninger, der skaber systemiske forandringer – også selvom de for nogen kan virke meget indgribende.

Beviserne for, at det var den rigtige beslutning, styrkes dag for dag. Så det eneste spørgsmål, der for mig står tilbage er:

Mener de partier, der for tre år siden var modstandere af den øremærkede orlov, stadig, at der var tale om formålsløs og absurd tvang?

Det synes jeg, der mangler svar på.