Minister: Er det slut med fejedrenge og fejepiger? Nej, tværtimod

Bragt i Avisen Danmark

Af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)

I den seneste tid har der været flere artikler fremme om, at det ikke er muligt at have unge mennesker til at gå rundt og arbejde som fejedrenge og -piger, fordi de ikke må arbejde i nærheden af de maskiner, der findes på eksempelvis et autoværksted. Og sådan skal det ikke være. Vi skal gerne have flere fritidsjobbere, og vi er i fuld gang med at ændre reglerne.

Fra 1. januar 2025 må de 13-14-årige arbejde med ufarlige maskiner som for eksempel små skruemaskiner til mindre reparationsarbejde, så de kan arbejde med langt flere opgaver end i dag. Derudover må unge udføre lettere arbejde som medhjælper, hvis de bliver instrueret af en svend, mester eller lignende.

Arbejdstilsynet vil samtidig kommunikere tydeligt til virksomheder og tilsynsførende, at unge allerede i dag må arbejde i nærheden af farlige maskiner, hvis de er slukket, afskærmet eller sikret på anden vis. Der må ikke være er en utilsigtet stram praksis på området. I næste runde venter et stort arbejde med at forenkle reglerne for unges arbejde, hvor det blandt andet skal fastsættes, hvilke maskiner unge må arbejde i nærheden af for eksempel på et værksted.

Det ændrer ikke på, at vi skal passe ekstra godt på vores unge. Det siger sig selv, at 13-14-årige ikke må rende rundt og feje under en stor maskine, der kører for fulde drøn. Unge er særligt udsatte for at komme til skade på arbejde, fordi de mangler erfaring og ikke i samme grad som voksne er bevidste om risici.

Derfor er der ekstra stramme regler for unge. Men reglerne skal også give mening. De må ikke være en forhindring for et fritidsjob, men et sikkerhedsnet under de unges første møde med arbejdsmarkedet.

Jeg mener helt grundlæggende, at det er sundt for vores unge, at de nogle timer om ugen møder op på arbejde, tjener deres egne penge og oplever, at de kan bidrage. Måske særligt for de skoletrætte drenge og piger kan arbejdet som fejepersoner give en oplevelse af succes og ansvar, som de savner i skolen. Og det er en oplagt mulighed for at smage på, hvad det vil sige at arbejde på et værksted eller i en produktionsvirksomhed. Arbejdspladser, hvor der i dag er få fritidsjob.

Der er i dag 70.000 færre unge med et fritidsjob, end da jeg voksede op i 1980’erne. Kun cirka halvdelen af de unge i alderen 13-17 år oplever at tjene deres egne penge, gøre en forskel og være en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Den udvikling skal vi have vendt.

Vi har heldigvis mødt stor opbakning fra stort set alle sider af samfundet. I juni måned indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en fælles forståelse om flere fritidsjob. I september landede en politisk aftale med samtlige partier i Folketinget, som bakker op om den samme ambition.

Så er det slut med unge fejedrenge eller fejepiger? Nej, bestemt ikke. Mit store håb er, at vi ser endnu flere i fremtiden.