Spring over hovedmenu
""
Lovforslaget vil give kommunerne et mere entydigt incitament til at sætte de indsatser i gang, der har de bedste effekter, nemlig virksomhedsrettede tilbud. Foto: Esben Salling/Ritzau Scanpix.

NYHED / 01-11-2018

Lovforslag: Ny måde at styre kommunernes økonomi skal give borgere bedre tilbud

Folketinget 1. behandler torsdag et lovforslag, der forenkler den økonomiske styring af kommunernes udgifter til aktivering.

Kommunerne skal have større incitament og frihed til at give borgerne en meningsfuld og effektiv indsats. Det er en rød tråd i både refusionsreformen, forenklingen af beskæftigelsesindsatsen og lovforslaget, der forenkler den økonomiske styring af kommunernes udgifter til aktivering af ledige. Målet er, at kommunerne vælger den indsats, som giver bedst mening for den enkelte borger.

Med lovforslaget, der 1. behandles i Folketinget torsdag den 1. november 2018, afskaffes blandt andet statens refusion på 50 procent af kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte. I stedet bliver kommunerne under et kompenseret gennem bloktilskuddet og får på den måde fortsat dækket deres udgifter.

Lovforslaget vil give kommunerne et mere entydigt incitament til at sætte de indsatser i gang, der har de bedste effekter.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Med lovforslaget understøtter vi, at kommunerne planlægger indsatsen for ledige efter, hvad der giver bedst mening for den enkelte, og hvor der er de bedste effekter. Her ved vi, at tilbud i virksomheder er noget af det, som virker bedst. Vurderer kommunen, at fx vejledning og opkvalificering er det rette for den enkelte, så kan og bør kommunen fortsat tilbyde det. Vi sikrer bare, at kommunen ikke skeler til kommunekassen og vælger den indsats, som giver størst refusion, men tager udgangspunkt i borgeren. 

- Jeg er fuld opmærksom på, at det kan betyde, at aktivering vil blive brugt mindre. Derfor kommer jeg også til at følge kommunernes indsats og resultater tæt. Det her må selvfølgeligt ikke indebære, at kommunerne overlader borgerne til sig selv uden indsats. Det afgørende for mig er, at ledige får en indsats, der kan hjælpe dem i job.

Lovforslaget udmønter elementet om en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen fra aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 12. november 2017.

Lovforslaget forventes at medføre mindreudgifter for ca. en milliard kroner.

Forenklingen af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen

  • Afskaffelse af statslig refusion og driftslofter vedrørende driftsudgifter til aktivering og mentorudgifter for modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af integrationsprogrammet) og ledighedsydelse samt revalidender fra 1. januar 2019.
  • Afskaffelse af statslig refusion og driftslofter vedrørende driftsudgifter til aktivering og mentorudgifter for modtagere af dagpenge og sygedagpenge fra 1. juli 2019.
  • Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter til beskæftigelsesindsatsen.