Spring over hovedmenu
""
Forsøgsordningen giver borgere ret til rådgivning fra en regional sundhedskoordinator, så borgeren kan få en tryghed for, at helbredet ikke vil blive forværret af konkrete tilbud i ressourceforløbet. Tiltaget benyttes dog kun sjældent, viser evalueringen.

NYHED / 07-11-2019

Få bruger ret til rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator

Et forsøg med at styrke rådgivning fra en sundhedskoordinator for borgere, der er bekymret over deltagelse i et konkret tilbud i deres ressourceforløb, bliver sjældent brugt. Men tilbuddet kan være godt i de vanskelige sager, og ministeren beder nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at komme med en faglig vurdering af, om ordningen skal gøres permanent.

Brugen af en styrket rådgivning fra en regional sundhedskoordinator for borgere, der er bekymret over deltagelse i et konkret tilbud i deres ressourceforløb, har været yderst begrænset. Evalueringen af forsøgsordningen viser, at muligheden kun har været brugt 78 gange ud af ca. 30.000 ressourceforløb. Evalueringen viser også, at kommunerne benytter sig af andre løsninger, hvis en borger er utryg ved udsigten til beskæftigelsesrettede tilbud. Det kan fx være løbende sparring med en sundhedskoordinator eller inddragelse af den praktiserende læge.

Et ressourceforløb må ikke forværre borgerens helbred, og derfor skal de konkrete tilbud i et ressourceforløb altid være tilpasset borgerens helbredssituation. Nogle borgere kan alligevel blive bekymret for, at fx en virksomhedspraktik kan forværre deres helbred. Derfor besluttede forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob i foråret 2017, at der skulle gennemføres et 2-årigt forsøg med en styrket rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator. 

Dialogen med sundhedskoordinatoren og en eventuel justering af indsatsen skulle give borgeren en tryghed for, at helbredet ikke ville blive forværret af det konkrete tilbud, men tiltaget er anvendt i begrænset omfang.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Jeg synes som udgangspunkt, at det er positivt, at så få benytter sig af muligheden. Jeg ser det som udtryk for, at sagsbehandlerne har stor forståelse for borgerens bekymringer og er gode til at tilrettelægge et forløb, som borgeren er tryg ved. 

- Det kan også have spillet ind, at der også fra politisk side er taget en række initiativer, imens forsøget har været i gang. Her tænker jeg blandt andet på lovændringen fra sidste år, hvor det blev præciseret, at et ressourceforløb kun skal sættes i gang, hvis der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt udvikle arbejdsevnen.

- Derudover kan selve rettigheden virke disciplinerende på kommunerne, når de ved, at der en sikkerhedsventil, hvis de glemmer at tage borgerens bekymringer med i planlægningen af indsatsen.

- Så selvom der tale om en begrænset anvendelse af ordningen i forsøgsperioden, kan ordningen være nyttig i de vanskelige og heldigvis få sager, hvor en borger føler sig presset til at skulle deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, som ikke tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige situation.

- Derfor har jeg bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at dykke ned i resultaterne og lave en faglig vurdering af en mulig permanent ordning, som jeg derefter vil drøfte med forligspartierne.