Ny undersøgelse giver indblik i interkønnedes levevilkår

I en ny undersøgelse har VIVE interviewet en række personer med variationer i kønskarakteristika, også betegnet interkønnede, som er en fællesbetegnelse for personer hvis medfødte kønsanatomi er hverken entydig kvindelig eller mandlig.

Mange interviewpersoner i undersøgelsen oplever, at det påvirker deres fysiske og ofte også mentale helbred negativt, at de er født med variationer i kønskarakteristika. Samtidig peger undersøgelsen på, at de som følge heraf bl.a. har dårligere forudsætninger for at klare sig godt i arbejdslivet og deltage i sociale fællesskaber på lige fod med andre uden at opleve chikane.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

- Der skal være plads til alle i det danske samfund. Alle mennesker skal mødes ligeværdigt og med respekt. Undersøgelsen peger desværre på, at det ikke altid er tilfældet. Derfor er jeg glad for, at vi netop nu behandler et lovforslag i Folketinget, hvor vi får kønskarakteristika med ind som en beskyttelsesgrund i forskelsbehandlingslovgivningen og i straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Jeg forventer, at loven træder i kraft 1. januar 2022.

Langtfra alle personer i undersøgelsen forstår sig selv som interkønnede, fordi de oplever, at det sætter spørgsmålstegn ved, om de er ”rigtige” mænd og kvinder. Det er i overensstemmelse med resultater fra befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS (2019), der viste, at 1,1 pct. af den danske befolkning har variationer i kønskarakteristika, hvoraf kun 1,7 pct. identificerer sig som interkønnede. De fleste interviewpersoner i den nye undersøgelse identificerer sig heller ikke som LGBTI-personer.