Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 17-03-2011

Støjberg: Efterlønnere har ikke dårligere helbred end andre

Socialdemokraterne har i dag påstået, at efterlønnere har et markant dårligere helbred, end regeringen hidtil har sagt. Det er imidlertid ikke korrekt. Både Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen har analyseret eksisterende viden om efterlønneres helbred og konkluderer, at efterlønsmodtagerne generelt har et næsten lige så godt helbred, som de der fortsætter på arbejdsmarkedet.

Socialdemokraterne har i dag påstået, at efterlønnere har et markant dårligere helbred, end regeringen hidtil har sagt. Det er imidlertid ikke korrekt.

Både Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen har analyseret eksisterende viden om efterlønneres helbred og konkluderer, at efterlønsmodtagerne generelt har et næsten lige så godt helbred, som de der fortsætter på arbejdsmarkedet.

Derfor er statsministerens udtalelser også korrekte, når han i sin nytårstale sagde, at langt de fleste personer på efterløn hverken er mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet.

Regeringen har samtidig slået fast, at de personer der er nedslidte efter et langt arbejdsliv naturligvis ikke skal arbejde. Derfor indgår det også i regeringens tilbagetrækningsreform, at de nedslidte vil kunne få tilkendt seniorførtidspension.

I den forbindelse udtaler beskæftigelsesminister Inger Støjberg:

- Man skal se på det samlede billede og ikke blot sygefraværet. Og det samlede billede viser, at efterlønsmodtagere ikke er mere syge end andre. Det kan man også se, hvis man ser på faktorer som lægebesøg og medicinforbrug. Desuden er det sådan, at 85 procent af dem, der i dag går på efterløn, kommer direkte fra job.

- Derfor er det helt ude hampen, når Socialdemokraterne påstår, at personer der går på efterløn har et væsentligt dårligere helbred, end de personer, der vælger at blive på arbejdsmarkedet, siger Inger Støjberg.

Kontakt

Pressevagt

51232830