Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 24-05-2011

Støjberg: Arbejdstilsynet besøger byggepladser ofte

Med den nye strategi, som regeringen har aftalt med Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti, om arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020, får bygge- og anlægsområdet ofte besøg af Arbejdstilsynet. Og Arbejdstilsynet har tilstrækkeligt med ressourcer til at føre tilsyn med byggebranchen. Det understregede beskæftigelsesminister Inger Støjberg på et samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i dag.

Med den nye strategi, som regeringen har aftalt med Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti, om arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020, får bygge- og anlægsområdet ofte besøg af Arbejdstilsynet. Og Arbejdstilsynet har tilstrækkeligt med ressourcer til at føre tilsyn med byggebranchen. Det understregede beskæftigelsesminister Inger Støjberg på et samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i dag:

- Med den nye strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 har vi afsat de nødvendige midler til Arbejdstilsynets indsats i byggebranchen. Det undrer mig meget, at Socialdemokraterne har indkaldt til samrådet i dag, da de jo selv er med i aftalen om arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020, siger Inger Støjberg.

- Med det risikobaserede tilsyn målretter vi indsatsen mod de virksomheder, som har de største problemer med arbejdsmiljøet. Der, hvor der er problemer, vil Arbejdstilsynet komme hyppigere. Det er der sund fornuft i siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Alle virksomheder, som har problemer, bliver fulgt tæt. De får et nyt besøg fra Arbejdstilsynet efter 12 til 18 måneder, hvis der er fundet problemer med arbejdsmiljøet. Det gælder også for virksomheder i byggebranchen. Desuden gennemfører Arbejdstilsynet i 2011 fire særlige og uanmeldte landsdækkende aktioner for at tjekke arbejdsmiljøet på landets byggepladser. Og netop i dag gennemfører Arbejdstilsynet årets anden aktion.

Ministeren understregede, at virksomhederne og arbejdsmarkedets parter også skal gøre en indsats:

- Det er helt afgørende, at både virksomhederne og arbejdsmarkedets parter arbejder for at nedbringe ulykkerne i byggeriet, siger Inger Støjberg.

Kontakt

Pressevagt

51232830