Jobreform: Det skal kunne betale sig at arbejde

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Det er hovedbudskabet fra regeringen, der i dag præsenterer første fase af jobreformen, nemlig et nyt kontanthjælpsloft. Målet er at sikre, at flere mennesker på kontanthjælp kommer væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.

Økonomien er i bedring, og beskæftigelsen er steget de senere år. Alligevel stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Siden 2011 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med knap 20 procent, så der lige nu er godt 150.000 personer på kontanthjælp. I samme periode er antallet af ægtepar på kontanthjælp steget med godt 50 procent.

Udviklingen skal ses i lyset af, at både starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen blev afskaffet pr. 1. januar 2012. Det har samlet set mindsket gevinsten ved at tage et arbejde.

Nogle eksempler taler deres tydelige sprog: En enlig med børn får mindre end 2.000 kroner om måneden ud af at tage et arbejde i den lavere ende af lønskalaen, og for et ægtepar med børn udgør gevinsten kun omkring 2.000 kroner, hvis den ene starter med at arbejde.

Regeringen mener, at der skal være en mærkbar forskel på at være på kontanthjælp og i arbejde. Derfor vil regeringen indføre et nyt kontanthjælpsloft og skærpe rådighedsreglerne ved at indføre en 225 timers regel for både ægtepar og ugifte.

Kontanthjælpsloftet vil betyde, at den enlige med børn fremover vil opnå en gevinst på mere end 3.500 kroner om måneden ved at komme i arbejde, og ægteparret vil opleve en gevinst på mellem 2.800 og 3.700 kroner alt efter, om de har et, to eller tre børn.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen siger:

- Det er helt afgørende for vores samfunds sammenhængskraft og vækst, at vi får alle, der evner det, i arbejde. Flere på offentlig forsørgelse skal i stedet have en virksom tilværelse på arbejdsmarkedet – med alt det positive, som et arbejdsliv bringer med sig. Derfor vil regeringen med jobreformen sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

- Hvis ikke vi får flere ind i det arbejdende fællesskab, svigter vi. Og vi hiver tæppet væk under forudsætningerne for et bæredygtigt og stærkt velfærdssamfund.

- Gevinsten ved at arbejde bliver markant større med det nye kontanthjælpsloft. Vi ønsker et kontanthjælpssystem, hvor den enkelte oplever at have mærkbart mere til sig selv ved at gå på arbejde frem for at blive forsørget af det offentlige.

Med kontanthjælpsloftet vil regeringen lægge et loft over, hvor meget en person i alt kan modtage i en række offentlige ydelser. Loftsniveauet er fastsat med udgangspunkt i, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet set har til sig selv, når der tages højde for kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsplads, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Regeringen lægger op til, at reduktionen sker i boligstøtten og den særlige støtte, mens selve kontanthjælpen og de børnerelaterede ydelser ikke reduceres.

Incitamentet til at arbejde styrkes yderligere ved at indføre en 225 timers regel for både ægtepar og ugifte i kontanthjælpssystemet. Det skærpede rådighedskrav indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal have arbejdet mindst 225 timer indenfor et år for at fastholde retten til den fulde kontanthjælp. Det svarer til ca. seks ugers arbejde.

Et ægtepar med børn, hvor begge er på kontanthjælp, vil fx opnå en gevinst på op til 5.000 kroner om måneden ved, at den ene kommer i job, som følge af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen.

Med jobreformen foreslår regeringen også, at retten til fem ugers ferie med kontanthjælp, som langvarige kontanthjælpsmodtagere fik i 2012, afskaffes, og at ydelserne til unge i kontanthjælpssystemet harmoniseres, så unge med en uddannelse ikke modtager mere end unge uden uddannelse.

Faktaark