Evaluering: Reform af førtidspension og fleksjob godt på vej men fortsat udfordringer

I årene op til reformen blev stadigt flere mennesker – heriblandt mange unge – henvist til passiv forsørgelse på førtidspension. Det skulle reformen gøre op med. Og det ser i høj grad ud til at være lykkedes. Særligt færre unge får tilkendt førtidspension end tidligere, og flere er kommet i fleksjob. Det er én af de overordnede konklusioner i den samlede evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, der omfatter 28 analyser.

Evalueringen peger samtidig på en række punkter, hvor reformen ikke er i mål. Hver femte borger, der har været mindst seks måneder i et ressourceforløb, har ikke modtaget nogen former for indsats, og kommunerne har store udfordringer med at oprette virksomhedsrettede tilbud i ressourceforløb, som rehabiliteringsteamet ellers i otte ud af ti sager har indstillet borgeren til. Også på fleksjobområdet er der udfordringer. For langt de fleste har timetallet ikke ændret sig i løbet af de første par år i fleksjobbet. Det var ellers en central intention med reformen, at borgere i fleksjob med få timer skulle øge deres timetal i takt med, at arbejdsevnen udviklede sig i fleksjobbet.

I den samlede evaluering indgår en brugerundersøgelse, der viser, at rigtig mange borgere er tilfredse med deres forløb. Det gælder uanset, om det er ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. De mest tilfredse borgere er dem, der får tilkendt førtidspension eller bevilliget et fleksjob – det gælder også fleksjob med få timer. Her er næsten ni ud ti tilfredse, mens lige knap halvdelen af borgerne i ressourceforløb er tilfredse.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Noget af det første, jeg hæfter mig ved, er, at rigtig mange borgere er godt tilfredse med deres forløb i beskæftigelsessystemet. Det gør mig glad – og fortæller mig, at vi skal holde fast i de grundlæggende ting, som vi har sat i gang med reformen af førtidspension og fleksjob. Evalueringen bekræfter på flere måder, at reformen viser gode takter. Flere mennesker, som tidligere endte på førtidspension, er blevet en del af arbejdsmarkedet. Men – og det kan jeg ikke understrege nok – det er helt uacceptabelt, at kommunerne ikke formår at give deres borgere en bedre indsats i ressourceforløb og hjælper borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Alt for mange får slet ikke en indsats, og alt for få får en virksomhedsrettet indsats. Det er på trods af, at kommunens eget rehabiliteringsteam indstiller borgeren til det, og at virksomhedsrettet indsats er noget af det, vi ved virker bedst. Det skal kommunerne have rettet op, og det har min fulde opmærksomhed.

- Med evalueringen har vi fået et stort og dybdegående indblik i, hvad der fungerer godt, og hvad der ikke fungerer godt endnu. Det giver et godt udgangspunkt for de drøftelser, jeg nu vil indkalde forligskredsen til. Jeg vurderer, at der er behov for yderligere justeringer på området. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at vi skal holde fast i de helt grundlæggende ting med reformen. Vi må aldrig opgive mennesker, der har en realistisk mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Udsatte borgere skal have den bedst mulige hjælp og støtte gennem ressourceforløb eller fleksjob, og de skal have førtidspension – og ikke igennem alle mulige forløb – hvis man på forhånd ved, at der ikke er noget perspektiv.

- I forligskredsen er vi allerede blevet enige om at præcisere reglerne for tilkendelse af førtidspension, så syge mennesker ikke sendes i ressourceforløb, hvis der ikke er udsigt til, at de kan udvikle deres arbejdsevne. Jeg fremsætter lovforslaget på onsdag, så reglerne kan træde i kraft 1. juni. I forligskredsen er vi helt enige om, at vi skal handle, når det viser sig, at reformen ikke virker efter hensigten.