Regeringen støtter velfærdsaftalen og princippet om, at når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Det er derfor, vi fortsat har råd til et stærkt og solidt velfærdssamfund. Men vores pensionssystem indeholder skævheder, efter efterlønnen er blevet forringet.

Knap hver tredje ufaglærte og faglærte mellem 55 og 64 år oplever, at de er begrænset i deres arbejde på grund af smerter, og de lever i gennemsnit kortere tid end andre. Derfor skal der indføres en ny ret til tidlig pension, så dem, der er begyndt tidligst på arbejdsmarkedet og ofte har haft hårde fysiske job, kan trække sig værdigt tilbage, inden de bliver helt nedslidte. Præcist som Socialdemokratiet lovede op til folketingsvalget.

Regeringen lægger en model frem, som udelukkende er baseret på objektive kriterier. Dermed skal man ikke visiteres eller vurderes til ordningen. Retten til tidlig pension baserer sig på antal år på arbejdsmarkedet frem til, at man fylder 61 år. Har man som 61-årig været på arbejdsmarkedet i 44 år, får man ret til at gå fra tre år før folkepensionsalderen, mens 42 og 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå fra et eller to år før folkepensionsalderen.

Der er tale om en ret, der giver 13.550 kroner om måneden i tidlig pension før skat. Det beløb nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner. Man kan supplere det månedlige beløb med udbetalinger fra egen pensionsopsparing, uden at ydelsen sættes ned. Derudover får man mulighed for at arbejde og tjene op til 24.000 kroner om året (før skat) uden nedsættelse.

Med modellen forventes 38.000 personer at opnå ret til tidlig pension i 2022. Langt de fleste er ufaglærte og faglærte. Det skønnes, at 22.000 personer vil benytte retten til tidlig pension i 2022. Af dem vil 6.000 personer komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster. På længere sigt, når langt færre har mulighed for at gå på efterløn, ventes syv ud af ti at komme fra beskæftigelse.

Ret til tidlig pension skønnes at koste cirka tre milliarder kroner årligt og er fuldt finansieret. På grund af corona-krisens betydning for dansk økonomi, lægger regeringen op til, at udgifterne til tidlig pension de første år finansieres ved at trække på det økonomiske råderum. Fra 2023 foreslår regeringen, at udgifterne finansieres blandt andet gennem tilbagerulning af skattelettelser fra Forårspakke 2.0 for de allerhøjeste indkomster samt et samfundsbidrag fra den finansielle sektor.

Finansminister Nicolai Wammen:

- Det her handler om retfærdighed og ansvarlighed. Det er retfærdigt, at nogle af dem som har knoklet længst og hårdest, kan trække sig tilbage, før de bliver slidt ned til sokkeholderne. Og det er økonomisk ansvarligt, at vi ved at sikre de mennesker en værdig alderdom samtidig styrker danskernes opbakning til Velfærdsforliget, som er en helt central del af det økonomiske fundament for vores fremadrettede velfærd. Nogen vil mene, at vi ikke har råd til at række en hånd til dem, der har trukket læsset længst tid. I mine øjne har vi ikke råd til at lade være – hverken menneskeligt eller økonomisk.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:

- Ret til tidlig pension skal skabe større retfærdighed i vores pensionssystem. Lige nu har danskere samme pensionsalder, uanset hvornår man er startet på arbejdsmarkedet, og hvilket arbejdsliv man har haft. Og det er ikke retfærdigt. Derfor vil vi indføre en ny ret til tidlig pension til dem, der er kommet tidligt ind på arbejdsmarkedet og har haft mange år med ofte fysisk hårdt arbejde. De skal kunne trække sig tilbage, inden smerterne bliver for stærke eller arbejdslivet for hårdt. Det manglede bare, at de også får nogle gode år som pensionist, når de har knoklet og betalt skat i så mange år. Vi har også lagt vægt på, at man ikke skal møde op hos kommunen for at bevise, at kroppen er ved at være slidt ned. Det er hverken sagsbehandlerens eller lægens vurdering, der skal afgøre retten til tidlig pension, men alene objektive kriterier, som gøres op, når man fylder 61 år, så man trygt ved, hvor man står. Alle har fortjent en værdig tilbagetrækning. 

Skatteminister Morten Bødskov: 

- Vi foreslår en fair finansiering, så vi kan rette op på de forringelser, der skete med indgrebet i efterlønnen tilbage i 2011. Vi ønsker blandt andet, at den finansielle sektor skal bidrage mere til fællesskabet. I finanskrisen holdt det danske samfund hånden under finanssektoren. De seneste år har sektoren haft milliardstore overskud, og et ekstra samfundsbidrag er derfor helt på sin plads. Samtidig tilbageruller vi skattelettelser som især blev givet til folk med høje indkomster. Corona-krisens pres på dansk økonomi betyder, at finansieringselementerne træder i kraft fra 2023. Samlet set betyder det, at både forslaget og finansieringen er ansvarlig og retfærdig.