PRESSEMEDDELELSE / 28-10-2020
Regeringen: Dele af EU-udspil vækker bekymring
Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort et forslag til et nyt direktiv om mindsteløn. Regeringen frygter, at direktivet kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn forhandles af arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding.
Regeringen vil derfor nu have afklaret, om EU-Kommissionen overhovedet har hjemmel til at fremsætte forslaget, da det fremgår af den bestemmelse i traktaten, Kommissionen anvender, at den ikke kan bruges til at vedtage bestemmelser om lønforhold.
Regeringen vil også have undersøgt, om direktivet på sigt kan risikere at give de lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, rettigheder og derved af bagvejen indføre lovbestemt mindsteløn. Også bestemmelsen om, hvilke skridt medlemslandene skal tage, hvis overenskomstdækningen på deres arbejdsmarkedet er under 70 procent, skal afklares nærmere. Det er afgørende for regeringen, at direktivet hverken nu eller på sigt vil medføre regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel.
EU-Kommissionen gør det dog klart i første afsnit, at forslaget ikke forpligter lande som Danmark til at indføre en lovbestemt mindsteløn eller til at almengøre overenskomster.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Vi anerkender selvfølgelig, at EU-Kommissionen gerne vil sikre, at alle europæere får en ordentlig løn, de kan leve af, når de arbejder fuld tid - både af hensyn til den enkelte og for at sikre fair konkurrence mellem landene. Det er vi helt enige i er nødvendigt. Men der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel - direkte eller indirekte. Vi vil ikke ændre den danske model, hvor det er parterne, der forhandler lønnen uden politisk indblanding. Sådan skal det fortsat være i Danmark.
- Vi er bekymrede for, hvad et direktiv kan få af betydning - også indirekte - for vores model. Derfor vil vi nu - i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter - nærstudere forslaget og dets mulige konsekvenser for vores model. Her vil vi selvfølgelig også have fokus på hjemmelsgrundlaget, nærhedsprincippet og EU-Domstolens mulige rolle. Vi vil også bede Rådets juridiske tjeneste om at se på det. Det er et område, hvor der ikke skal være usikkerhed eller tvivl, for vi skal selvfølgelig sikre, at vores arbejdsmarkedsmodel kan bestå.
