Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 07-01-2022

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for november 2021

I november 2021 var der 80.600 ledige. Det er 6.900 færre end måneden før, svarende til et fald i ledigheden på 7,9 procent. Ledigheden som procent af arbejdsstyrken er nu nede på 2,8 pct. Den positive udvikling forsætter således, og i november oplevede vi det laveste antal ledige siden november 2008.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

- Der er nu færre end 81.000 ledige i Danmark. Det er en rigtig glædelig nyhed for virksomhederne og samfundsøkonomien, men også for alle de danskere som er blevet en del af et arbejdsfælleskab. Det er ikke sket af sig selv, men bl.a. fordi regeringen har gennemført omfattende hjælpepakker og ført en ekspansiv økonomisk politik.

- Der er stadig rum for at få endnu flere med på vognen. Flere af de ledige er fx seniorer, som hellere end gerne vil bidrage. Med trepartsaftalen i efteråret understregede vi derfor, at bl.a. seniorerne skal have endnu større del i jobfesten. Det er fortsat min klare opfordring til virksomhederne.

- Når det er sagt, er jeg naturligvis ikke blind for, at den massive fremgang i beskæftigelsen også skaber rekrutteringsudfordringer i visse brancher. Derfor følger jeg og regeringen udviklingen i beskæftigelsen tæt. 

Kontakt

Pressevagt

51232830