Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 02-03-2023

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til ledighedstallet for januar 2023

I januar 2023 var der 81.000 ledige. Det er 500 flere end måneden før svarende til en stigning i antallet af ledige på 0,7 procent. Ledigheden som procent af arbejdsstyrken er dermed nu 2,8 procent.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: 

- Ledigheden er omtrent uændret herhjemme, og vi kommer fra et rigtig godt udgangspunkt med lav ledighed og høj beskæftigelse. Den danske økonomi og arbejdsmarked hviler på et solidt grundlag i ellers usikre tider med uroligheder og krig i Europa.

- Vi er nået langt med at styrke beskæftigelsen herhjemme, men vi er ikke i mål. Vi har fortsat mange unge, der hverken er i job eller uddannelse. Vi har for mange seniorer og personer med et handicap, der både kan og vil arbejde, men ikke kan få en fod ind på arbejdsmarkedet. Vi skal have alle med i det arbejdende fællesskab.

Kontakt

Pressevagt

51232830