NYHED / 28-02-2017
Virksomheder får gode råd til at tage imod flygtninge
Udvælg en medarbejder, der kan være mentor, og find arbejdsopgaver, der ikke kræver, at man taler så godt dansk. Det er bare to gode råd i en ny værktøjskasse, der skal hjælpe virksomheder med at tage godt imod flygtninge.
CABI har i samarbejde med en række virksomheder udarbejdet en ny digital værktøjskasse, som skal hjælpe virksomheder med at tage bedre imod flygtninge på arbejdspladsen.
Værktøjskassen består af en række gode råd og redskaber til at håndtere nogle af de udfordringer, de står med i dagligdagen, når de har ansat flygtninge på arbejdspladsen.
Blandt værktøjerne er blandt andet:
- Et billedkort med de mest almindelige gloser fra en dansk industriarbejdsplads
- En kort vejledning til arbejdsgiveren om den nye IGU-uddannelse (Integrationsgrunduddannelse)
- Gode råd om at være mentor