

NYHED / 06-02-2019
Ny vejledning om forskelsbehandlingsloven
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en ny juridisk vejledning om forskelsbehandlingsloven, som gælder på arbejdsmarkedet.
Formålet med vejledningen er at give organisationer, arbejdsgivere, lønmodtagere og andre interesserede et redskab til at forstå, hvordan reglerne skal bruges og forstås efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse.
Vejledningen indeholder bl.a. forklaringer på reglerne og intentionerne og gengiver den toneangivende praksis på området, der indeholder relevant fortolkningsbidrag.
Vejledningen erstatter ministeriets tidligere vejledning om forskelsbehandlingsloven fra 2005.