NYHED / 31-03-2020
Den officielle ledighedsstatistik viser omtrent uændret ledighed i februar 2020
Den officielle ledighedsstatistik fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden var omtrent uændret fra januar til februar 2020. Dermed var ledigheden i februar på 103.900 fuldtidspersoner svarende til 3,7 procent af arbejdsstyrken.
Da ledighedstallet er fra februar, afspejler det ikke den seneste udvikling som følge af COVID-19-krisen.
I øjeblikket følger Beskæftigelsesministeriet dagligt udviklingen i antallet af ledige. Antallet af ledige i den daglige opdatering er ikke en-til-en identiske med den officielle ledighedsstatik. Det tages blandt andet ikke højde for sæson eller varighed (deltids-og fuldtidsforsikrede vægter fx lige meget i opgørelsen) i den daglige opdatering.
Danmarks Statistik forventer at offentliggøre de officielle ledighedstal for marts den 30. april 2020.
Find de officielle ledighedstal for februar på Danmarks Statistiks hjemmeside