NYHED / 18-11-2021
Beskæftigelsesministeriet uddeler priser på 25.000 kroner til de to bedste kandidatspecialer
Tre studerende blev torsdag den 18. november hædret af Beskæftigelsesministeriet for deres kandidatspecialer om arbejdsmarkedet. Det skete ved en prisoverrækkelse i Beskæftigelsesministeriet.
For femte år i træk uddeler Beskæftigelsesministeriet priser til de bedste kandidatspecialer. Priserne uddeles inden for arbejdsmarkedsøkonomi, arbejdsmarkedspolitik og arbejds- og ansættelsesret.
Et bedømmelsesudvalg på hvert fagområde har udvalgt de bedste kandidatspecialer fra 2020, og vinderne blev kåret ved en prisoverrækkelse i Beskæftigelsesministeriet den 18. november 2021. Med kåringen følger en pris på 25.000 kroner.
Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye siger:
- Jeg er meget glad for, at Beskæftigelsesministeriet igen i år hylder dygtige og flittige unge mennesker, der har lavet både gode, vigtige og spændende specialeopgaver. Vinderne af prisen har udvist skarpe analyser, der på sigt kan være medspiller i, hvordan vi tænker og indretter arbejdsmarkedspolitikken. Det kan være med til at udvide vores horisonter og give os et mere nuanceret billede af det danske arbejdsmarked, når vi træffer politiske beslutninger.
Departementschef i Beskæftigelsesministeriet Søren Kryhlmand siger:
- Vi er stolte over at uddele priserne for de bedste kandidatspecialer. Vi håber på, at vores priser skærper de studerendes interesse for det arbejdsmarkedspolitiske område og selvfølgelig også, at de studerende får lyst til at dykke endnu mere ned i område. Og måske endda, at de får lyst til at arbejde i Beskæftigelsesministeriet.
Arbejdsmarkedsøkonomi
Camilla Skovbo Christensen og Bastian Emil Ellegaard vinder prisen i arbejdsmarkedsøkonomi for deres kandidatspeciale: ”Retirement Policies and Private Savings Behavior: Evidence from a Reform of the Old-Age Pension Scheme”.
Bedømmelsesudvalget med professor Michael Svarer som formand har lagt vægt på, at Camilla Skovbo Christensen og Bastian Emil Ellegaard har skrevet et vigtigt speciale, hvor de undersøger, hvordan aldersopsparing påvirker den samlede opsparing.
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra 2017 benyttes til at undersøge effekten. Aftalen betød, at den årlige indbetalingsgrænse blev hævet for personer med mindre end fem år til folkepensionsalderen, mens indbetalingsgrænsen omvendt blev sænket markant for personer med mere end fem år til folkepensionsalderen.
For hele økonomien medførte det, at de private pensionsindbetalinger blev reduceret med ca. 700 mio. kr. i 2018. Resultatet står i kontrast til den eksisterende empiriske litteratur for Danmark, men den eksisterende litteratur har dog fokuseret på topskatteydere.
De to specialeskrivere får prisen for et veludført og velskrevet speciale, der er vigtig for den langsigtede økonomiske politik.
Det specialet sandsynliggør er, at det er muligt at ændre opsparingsraten og dermed allokering af forbrug over tid. Specialet kan derfor vise sig at være en essentiel brik i det udfordrende puslespil om nødvendigheden af arbejdsudbudsreformer afledt af den stigende levealder.
Analysen i specialet er meget kompetent udført og bidrager med ny og aktuel viden, som ikke mindst er relevant for det arbejde, der pågår i regi af Kommissionen for tilbagetrækning og nedslidning.
Arbejdsmarkedspolitik
Jakob Højholt vinder prisen for den bedste arbejdsmarkedspolitiske opgave for sit kandidatspeciale: ”Performance management i frontlinjen: En balance mellem Ekstern Accountability og Intern Læring – Et kvasieksperimentelt studie af effekter og konsekvenser af performance information fra et aktuelt performancesystem på beskæftigelsesområdet”.
Bedømmelsesudvalget med professor Peter Nedergaard som formand begrunder prisen med, at specialet ikke blot er fagligt solidt. Det er også i højeste grad praktisk anvendeligt med henblik på fremtidige forbedringer af beskæftigelsesindsatsen.
Specialet viser, at kommunerne på beskæftigelsesområdet, der modtager dårlig performance information, ikke performer tilstrækkeligt på tre relevante indikatorer. De største ændringer ses som en indikation på, at kommunerne fokuserer på kvantitet frem for kvalitet i form af mere ressourcetunge ydelser. Kommunernes ageren er med andre ord udtryk for strategisk rationelle adfærdsændringer. På baggrund af det resultat kan det overvejes at ændre performancesystemet.
Jakob Højholt får prisen for et speciale der er teoretisk og metodisk meget solidt. Det vidner om en stor indsigt i litteraturen om offentlig forvaltning på baggrund af adfærdsmæssige forhold.
Arbejds- og ansættelsesret
Bedømmelsesudvalget i arbejds- og ansættelsesret har undtagelsesvis besluttet ikke at udpege en prismodtager for 2020.
Det er bedømmelsesudvalgets vurdering, at der ikke blandt de indleverede kandidatspecialer kan udvælges et speciale, der opfylder bedømmelseskriterierne i en sådan grad, at den bør belønnes med Beskæftigelsesministeriets pris i arbejds- og ansættelsesret for 2020.
Yderligere information
De tre bedømmelsesudvalg
Bedømmelsesudvalget for prisopgaven i arbejdsmarkedsøkonomi har bestået af professor Michael Svarer, Aarhus Universitet, lektor Daniel le Maire, Københavns Universitet, lektor Birthe Larsen, Copenhagen Business School og kontorchef for Analyseenheden Lasse Bank, Beskæftigelsesministeriet.
Bedømmelsesudvalget for prisopgaven i arbejdsmarkedspolitik har bestået af professor Peter Nedergaard, Københavns Universitet, professor Flemming Larsen, Aalborg Universitet, professor Vibeke Lehmann, Aarhus Universitet, samt vicedirektør Morten Fønsskiv Greising, Beskæftigelsesministeriet.
Bedømmelsesudvalget for prisopgaven i arbejds- og ansættelsesret har bestået af professor, dr. jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet, tidl. formand for Arbejdsretten, forhenværende højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, lektor, ph.d. og cand.jur. Natalie Videbæk Munkholm, Aarhus Universitet og afdelingschef Sidsel Due Nordengaard, Beskæftigelsesministeriet.
