Uge 19 i Folketinget

Lovforslaget udmønter aftalen om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier, der blev indgået af den 23. februar 2023. 

Med aftalen får økonomisk udsatte børnefamilier med børn under 15 år udbetalt inflationshjælp som et ekstraordinært skattefrit beløb, hvis de i januar 2023 modtog hjælp i kontanthjælpssystemet eller modtager ressourceforløbsydelse under ressource- eller jobafklaringsforløb.

inflationshjælpen udbetales i to rater. Halvdelen af beløbet udbetales i juni og den anden halvdel udbetales i august 2023. 

Lovforslaget implementerer forståelsesaftalen mellem FH og DA om, hvordan arbejdsvilkårsdirektivet kan implementeres i Danmark.

Med lovforslaget udvides arbejdsgiveres pligt til at oplyse om vilkår i ansættelsesforholdet. Udvidelsen af oplysningspligten indebærer, at flere lønmodtagere har ret til et ansættelsesbevis, at en del af oplysningerne om vilkår skal gives på et tidligere tidspunkt, og at der skal gives flere oplysninger.

Desuden fastsættes der med lovforslaget en grænse for den maksimale længde af en eventuel prøvetid, og lønmodtagere får mulighed for at anmode om ansættelse på mere forudsigelige vilkår.

Lovforslaget udmønter den del af regeringens finanslovsforslag for 2023, der omhandler genindførelse af retten til at påbegynde et uddannelsesløft med forhøjet
dagpengesats på 110 pct. i perioden fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31.
december 2023.

Med lovforslaget foreslås det, at dagpengemodtagere fra og med den 1. juli 2023
og frem til udgangen af 2023 får ret til at påbegynde et uddannelsesløft på 110 pct.
dagpengesats inden for fag, hvor der kan forventes behov for arbejdskraft. Fag med
behov for arbejdskraft afgrænses af en opdateret positivliste.

Lovforslaget udmønter dele af den anden aftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, som den daværende S-regering og aftalepartierne indgik i juni 2022.

Med lovforslaget forenkles kontaktforløbet for forsikrede ledige ved fx at give a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i de første tre måneders ledighed. 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er blevet bedt om at redegøre for følgende:

• Hvad ministerens holdning er til, at de sygeplejersker, læger, pædagoger m.v., som stod forrest, da Danmark blev ramt af en pandemi, meget sjældent får tilkendt en økonomisk kompensation i form af erstatning for mén og eventuelt tab af erhvervsevne som følge af sager om covid-19-relaterede arbejdsskader.
  
  
• Hvad ministerens holdning er til at lave en midlertidig og mere lempelig ordning for covid-19-frontpersonale, der anmelder covid-19-relaterede arbejdsskader i arbejdsskadesystemet, og dermed give dem bedre mulighed for erstatning som følge af en covid-19-arbejdsskade.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).