Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 28-08-2023

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen besøger Grønland

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen besøger fra den 28. august til d. 1. september Grønland. Formålet med turen er blandt andet at få mere viden om arbejdsmiljøet på de grønlandske arbejdspladser.

Beskæftigelsesministeren mødes under sit besøg med den grønlandske naalakkersuisoq (minister) for sociale anliggender, arbejdsmarked og indenrigsanliggender, Jess Svane.

De to vil sammen besøge Royal Greenlands fiskefabrik i Qasigiannguit og lufthavnsbyggeriet i Ilulissat. 

Beskæftigelsesministeren skal desuden høre om Grønlands arbejdsmarkedssituation på jobcentret i Qasigiannguit, og hun skal mødes med rigsombudsmand, Julie Præst Wilche, Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet i Grønland.

Størstedelen af beskæftigelsesområdet er hjemtaget af Grønlands selvstyre, men arbejdsmiljø hører fortsat under beskæftigelsesministerens ressort. Derfor har besøget særligt fokus på arbejdsmiljø.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Jeg har set frem til at besøge Grønland. Jeg glæder mig til at møde min grønlandske kollega og til at høre om arbejdet med at sikre gode arbejdsliv og et godt arbejdsmiljø i Grønland.

Kontakt

Pressevagt

51232830