Spring over hovedmenu

NYHED / 13-09-2023

Beskæftigelsesministeren kaldt i samråd

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal onsdag den 13. september i samråd om seniorpension.

Seniorpensionsordningen skal i dag drøftes på et samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Beskæftigelsesministeren skal blandt andet redegøre for, om det er rimeligt at forringe seniorpensionsordningen, som det fremgår af regeringsgrundlaget, når arbejdsudbudseffekten er relativt beskeden, og ordningen er populær. 

Samrådsspørgsmål S

Vil regeringen redegøre for, hvorfor den mener, det er rimeligt over for hårdtarbejdende og nedslidte borgere at udskyde muligheden for en værdig tilbagetrækning i flere år, særligt når det har en så relativt lille effekt på arbejdsudbuddet, som Beskæftigelsesministeriet anslår. 

Derudover bedes regeringen også vurdere, hvorvidt det er rimeligt at nedlægge en ordning, der sidste år blev søgt af 80.600 borgere, når nu arbejdsudbudskonsekvensen er så relativt lavt, jf. pressemeddelelsen "På to år har 80.600 borgere søgt om ret til tidlig pension" på bm.dk den 1. august 2023.

Spørgsmålet er stillet af Karsten Hønge (SF)

 

Find det fulde spørgsmål på Folketingets hjemmeside

Kontakt

Pressevagt

51232830