17-01-2024
Uge 3 i Folketinget
Registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstider er blandt andet på dagsordenen i Folketinget i denne uge.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal i denne uge deltage i andenbehandlingen af lovforslaget, L 68, om registrering af arbejdstid og mulighed for at fravige reglen om, at lønmodtagere højst må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit.
Andenbehandlingen finder sted torsdag den 18. januar, og lovforslaget tredjebehandles den 23. januar.
Beskæftigelsesministeren fremsætter desuden et lovforslag om ekstra 26 ugers orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre.
L 68 om arbejdstid
Lovforslaget har til formål at implementere EU-Domstolens praksis om registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid, og at give adgang til at fravige reglen om, at lønmodtagere højst på arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit.
Lovforslaget tager udgangspunkt i en partsaftale indgået mellem DA, FH og Akademikerne på baggrund af en afrapportering fra en arbejdsgruppe om arbejdstid, der var nedsat i regi af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg.
Læs mere om lovforslaget på Folketingets hjemmeside