Uge 22 i Folketinget

Lovforslaget er fremsat som opfølgning på Aftale om en ny ret til tidlig pension af 10. oktober 2020 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Med lovforslaget foreslås det at skabe de lovgivningsmæssige rammer for, at ansøgere om tidlig pension kan få perioder under opskoling med løbende arbejdsgiverbetalt supplerende aflønning medregnet til anciennitet til tidlig pension. Justeringen følger intentionen bag den politiske aftale om en ny ret til tidlig pension, idet uddannelse med løn i dag tæller med i anciennitetsopgørelsen. Det vil være en betingelse, at personen er blevet opskolet til et højere uddannelsesniveau inden for samme branche som led i et ansættelsesforhold.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2024.

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale fra 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

Med lovforslaget foreslås det at indføre krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil, og at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for en autorisationsordning.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Lovforslaget har til formål at skærpe betingelserne for at opnå ret til kontanthjælp. Regeringen indgik i efteråret 2023 tre delaftaler på kontanthjælpsområdet, og dette lovforslag udmønter ”Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp”, som blev indgået af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Med lovforslaget udvides personkredsen, der skal opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker at neutralisere virkningen på indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag. Det fremgik af Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Med lovforslaget et foreslås det at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af en række indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Udlændinge og Integrationsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort.

Lovforslaget om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge er et led i udmøntning af aftale om ”Bandepakke IV – trygge nabolag i hele Danmark”, som blev indgået i november sidste år af S, V, M, SF, DD, LA, K, RV, DF og NB.

Med lovforslaget bliver kommunerne pålagt at tilbyde unge i alderen 13-17 år et lommepengejob, hvis de unge bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, eller kommunen modtager dokumentation fra politiet om, at de er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet. Det skal ske senest en måned efter, at den unge har taget imod tilbuddet om et lommepengejob.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

Lovforslaget udmønter en del af Aftale om Etablering af en grøn fond omhandlende fradragsret for indbetalinger til aldersopsparing fra indtægtsgrundlaget til beregning af visse sociale ydelser.

Derudover forslås det med lovforslaget at ændre reglerne om, hvilke indtægter der indgår i det pensionsretlige begreb ”indtægt ved personligt arbejde”.

De lovtekniske præciseringer foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024.

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at hovedleverandører og -entreprenører gøres økonomisk ansvarlige for underleverandørers og -entreprenørers forsømmelser i forhold til skat, arbejdsmiljølovgivning m.v. og forpligtigelser over for arbejdstagerne og afgørelser truffet af det fag- og civilretlige system vedrørende disse spørgsmål.

Spørgsmålet er stillet af: Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL) og Søren Søndergaard (EL)

Dette forslag er er et borgerforslaget, hvor det foreslås at indføre 4 måneders sorgorlov til den tilbageværende forælder med børn under 18 år, når en medforælder dør.

Forslaget er herefter stillet af: Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Peter Skaarup (DD), Mai Mercado (KF), Trine Pertou Mach (EL), Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Aaja Chemnitz (IA).

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at arbejde for at indføre en stærk formodningsregel i EU, så platformsarbejdere kan få status som lønmodtagere. Indtil sådanne regler indføres i EU, pålægges regeringen i samarbejde med de faglige organisationer at indføre en national formodningsregel i Danmark.

Forslaget er stillet af Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL) og Søren Søndergaard (EL).

Til forespørgselsdebatten skal beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen forholde sig til følgende spørgsmål: 

Vil regeringen redegøre for konsekvenserne af afskaffelsen af store bededag?

Initiativtager til forespørgslen er: Karsten Hønge (SF). 

Til forespørgselsdebatten skal beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen forholde sig til følgende spørgsmål: