Uge 51 i Folketinget

Lovforslaget har til formål at indføre en arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Disse borgere skal som udgangspunkt deltage i op til 37 timers indsats om ugen, som kan bestå af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og i særlige tilfælde vejledning og opkvalificering.

Lovforslaget udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne, som regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti indgik i oktober 2023.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, og at arbejdspligten bliver indfaset gradvist i løbet af 2025.

Lovforslaget har til formål at skabe et mere gennemskueligt kontanthjælpssystem, hvor der samtidig er en tydelig økonomisk gevinst ved at tage et arbejde på lavtlønsområdet.

Lovforslaget udmønter Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst, som regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik i oktober 2023.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, og at den får virkning for borgere, der modtager eller ansøger om hjælp i kontanthjælpssystemet efter den 1. juli 2025.

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale af 14. marts 2024 om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti).

Med lovforslaget kan kommunerne anvende rehabiliteringsteams mere fleksibelt. Lovforslaget indeholder også en forenkling af visitationskategorierne og færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse.

Loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Lovforslaget er fremsat på baggrund af finanslovsforslaget for 2025, hvor regeringen præsenterede et oplæg om at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025 på tværs af alle ministerområder.

Med lovforslaget oprettes en ny rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, hvor eksisterende råd nedlægges og der oprettes nye, men færre råd med en mere fokuseret opgaveportefølje.

Dele af loven skal træde i kraft 1. januar 2025, mens beskæftigelsesministeren bemyndiges til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet for andre dele af loven.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er blevet bedt om at besvare følgende:

Mener ministeren, at det er et problem, at forskelle i levetid skaber forskelle i, hvor længe forskellige befolkningsgrupper er på folkepension?

Spørgsmålet er stillet af Sólbjørg Jakobsen (LA).

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er blevet bedt om at besvare følgende: 

Hvad mener ministeren om, at ikkevestlige indvandrere ifølge en artikel på berlingske.dk langt sjældnere end personer med dansk oprindelse får deres førtidspension revurderet og frakendt?

Spørgsmålet er stillet af Charlotte Munch (DD).

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er blevet bedt om at besvare følgende:

Hvad tror ministeren, der er årsag til, at personer af dansk oprindelse mister deres førtidspension dobbelt så ofte som ikkevestlige indvandrere, og hvad vil ministeren gøre for at sikre ligebehandling på området?

Spørgsmålet er stillet af Nick Zimmermann (DF). 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er blevet bedt om at besvare følgende:

Hvad mener ministeren om, at syv ud af ti voksne, som tager ADHD-medicin, står uden for arbejdsmarkedet, og giver det ministeren anledning til at sætte gang i et arbejde her?

Spørgsmålet er stillet af Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Med beslutningsforslag B 15 lægges op til en genforhandling af velfærdsaftalen med henblik på at skabe klarhed om rammerne om pensionsalderen.

Beslutningsforslaget er fremsat af Karsten Hønge (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Carl Valentin (SF).