Uge 22 i Folketinget

Lovforslaget forhøjer mediechecken permanent fra 2026 med 400 kr. fra de nuværende 1.085 kr. (2025-niveau) og indebærer tillige, at der i august 2025 udbetales en forhøjelse med halvårsvirkning på 200 kr. til de pensionister, som i januar har fået udbetalt mediecheck for 2025, og som på udbetalingstidspunktet fortsat har en personlig tillægsprocent på 100.

Lovforslaget ændrer ikke på reglerne vedrørende mediecheck i øvrigt. Udbetalingen af den halvårlige forhøjelse i 2025 og den helårlige forhøjelse fra 2026 følger dermed de gældende regler for udbetaling af mediecheck.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Lovforslaget etablerer mulighed for, at enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, frivilligt kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om arbejdsmiljøklagen ophæves. Klageren har fortsat mulighed for at opretholde Arbejdstilsynets absolutte tavshedspligt om arbejdsmiljøklagen. Muligheden for at give samtykke vil ikke gælde for personer under 18 år.

Formålet med lovforslaget er, at Arbejdstilsynet også skal kunne anvende oplysninger i en arbejdsmiljøklage, herunder fotos og videoer, som et led i at oplyse og dokumentere en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, når klageren frivilligt har givet sit samtykke hertil.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Karsten Hønge (SF) og Victoria Velasquez (EL) har bedt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen om at besvare følgende samrådsspørgsmål:

Samrådsspørgsmål G

I DRs artikel ”'Gangster-metoder:' Endnu en stor millionbøde for lønfusk rammer virksomhed på Storstrømsbroen” fra 1. marts 2025 er det beskrevet, at underentreprenøren PK&ECD for anden gang på under et år er blevet dømt for systematisk lønfusk på Storstrømsbroen. Mener ministeren at det er i orden, at virksomheder med en dokumenteret historik af lønfusk og brud på danske regler fortsat får lov til at arbejde på offentlige byggerier?

Samrådsspørgsmål H

I DRs artikel ”'Gangster-metoder:' Endnu en stor millionbøde for lønfusk rammer virksomhed på Storstrømsbroen” fra 1. marts 2025 har Itinera ifølge 3F nægtet at udlevere portdata, der kunne dokumentere, hvor mange timer arbejderne reelt har været på byggepladsen. I stedet henviser virksomheden til GDPR-regler, som begrundelse for at slette disse data. Det betyder i praksis, at beviser for potentielt systematisk lønfusk forsvinder, før de kan bruges i en sag. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at hovedentreprenører på offentlige byggerier ikke kan skjule afgørende dokumentation for arbejdstid og lønforhold, så sager som denne opdages tidligere?

Samrådsspørgsmål I

I DRs artikel ” 'Gangster-metoder:' Endnu en stor millionbøde for lønfusk rammer virksomhed på Storstrømsbroen” fra 1. marts 2025 fortæller en tidligere ansat på Storstrømsbroen, at han under en retssag blev presset til at afgive falsk forklaring om sine arbejdsforhold og truet med at miste sit job, hvis han ikke gjorde det. 3F kalder dette "gangster-metoder", der ikke hører hjemme på danske byggepladser. Når udenlandske arbejdere er afhængige af deres job og ophold i landet, er de særligt sårbare over for denne type pres. Kan ministeren acceptere disse ”gangster-metoder, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at beskytte udenlandske arbejdere på offentlige projekter mod trusler og tvang fra deres arbejdsgivere?

Samrådsspørgsmål J

I Norge er Itinera blevet udelukket fra at byde på offentlige byggeprojekter på grund af skandaler i Danmark. Alligevel står de fortsat for flere store milliardprojekter i Danmark, herunder Storstrømsbroen, Odense Universitetshospital og Sjællands Universitetshospital. Norge har taget konsekvensen af virksomhedens gentagne brud på reglerne. Vil ministeren efter endnu en afsløring, jf., DR’s artikel ” 'Gangster-metoder:' Endnu en stor millionbøde for lønfusk rammer virksomhed på Storstrømsbroen” fra 1. marts 2025, tage initiativ til at udelukke Itinera fra fremtidige offentlige udbud i Danmark, ligesom Norge har gjort?