NYHED / 02-06-2025
Uge 23 i Folketinget
Undtagelse af internationalt adopterede fra arbejdspligt, bedre barselsvilkår og Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt er på dagsordenen, når beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal i Folketinget i denne uge.
Tirsdag den 3. juni skal beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen deltage i 3. behandlingen af lovforslag L 190, der ophæver Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke.
Samme dag skal ministeren deltage i 2. behandlingen af lovforslag L 207, der forbedrer barselsvilkårene til forældre med hospitalsindlagte nyfødte børn og udvider retten til dagpenge under sorgorlov. Ministeren skal også deltage i 2. behandlingen af lovforslag L 208, der ligestiller internationalt adopterede med personer født i riget og undtager dem fra arbejdspligt i kontanthjælpssystemet.
Onsdag den 4. juni er ministeren kaldt i samråd om bonusser i ATP og oplysninger fra ATP til Folketinget. Samme dag skal ministeren i samråd om arbejdsmiljøreglerne på baggrund af en ulykke på en byggeplads i Flemløse.
L 190 om Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt
Lovforslaget etablerer mulighed for, at enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, frivilligt kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om arbejdsmiljøklagen ophæves. Klageren har fortsat mulighed for at opretholde Arbejdstilsynets absolutte tavshedspligt om arbejdsmiljøklagen. Muligheden for at give samtykke vil ikke gælde for personer under 18 år.
Formålet med lovforslaget er, at Arbejdstilsynet også skal kunne anvende oplysninger i en arbejdsmiljøklage, herunder fotos og videoer, som et led i at oplyse og dokumentere en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, når klageren frivilligt har givet sit samtykke hertil.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.
Læs mere om lovforslaget på Folketingets hjemmesideLovforslag L 207 om bedre barselsvilkår
Lovforslaget udmønter to initiativer på barselsområdet, som følger af aftale af 22. november 2024 om finansloven for 2025 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.
Med lovforslaget bliver forældres ret til fravær og barselsdagpenge forlænget fra i alt tre måneder tilsammen til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med hospitalsindlagte nyfødte børn. Derudover sidestilles såkaldt ”tidligt hjemmeophold” med behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelse.
Endvidere udvides retten til dagpenge under sorgorlov for forældre, der mister et barn, og som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et sygt barn i hjemmet i mere end to år.
Ændringen om bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn skal træde i kraft den 1. januar 2026, og vil omfatte forældre til børn, der er født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere.
Ændringen om udvidet ret til dagpenge under sorgorlov skal træde i kraft den 1. juli 2025, og vil omfatte forældre, der begynder en periode med sorgorlov den 1. juli 2025 eller senere.
Læs mere om lovforslaget på Folketingets hjemmesideLovforslag L 208 om internationalt adopterede
Med lovforslaget bliver internationalt adopterede ligestillet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Lovforslaget skal sikre, at personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med børn, der er født her i riget, i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Lovændringen betyder, at internationalt adopterede får ret til de højere satser for kontanthjælp og ikke bliver omfattet af arbejdspligten, selvom de står registreret som indrejst i CPR-registret på grund af deres adoption.
Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025 med det formål at sikre, at lovændringen får virkning samtidig med det nye kontanthjælpssystem og det skærpede beskæftigelseskrav den 1. juli 2025.
Læs mere om lovforslaget på Folketingets hjemmesideSamråd V-W om bonusser og ATP
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er blevet bedt om at besvare følgende samrådsspørgsmål:
Samrådsspørgsmål V
Vil ministeren redegøre for regeringens forståelse af henholdsvis bonusser og bonusprogrammer som aflønningsmekanismer, og redegøre for, om såkaldt carried interest indgår i regeringens forståelse heraf, og i negativt fald hvad forskellen er?
Samrådsspørgsmål W
Vil ministeren redegøre for sin holdning til, om ministeren har ansvar for, at oplysninger givet til Folketinget, men forfattet af ATP, er sande, og mener ministeren selv i den forbindelse, at ministeren har givet forkerte oplysninger til Folketinget i januar 2023?
Samråd S-U om arbejdsmiljø på byggepladser
Victoria Velasquez (Ø) har bedt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen om at besvare følgende samrådsspørgsmål:
Samrådsspørgsmål S
I lyset af den tragiske ulykke på byggepladsen i Flemløse, hvor det er kommet frem, at byggetilladelse manglede, og at der var rod med arbejdstilladelser og certificering af arbejderne, vil ministeren tage initiativ til at styrke kontrolmekanismerne for at sikre, at byggeprojekter kun påbegyndes, når alle nødvendige tilladelser er på plads, samt hvilke skridt vil ministeren tage for at forhindre, at lignende hændelser opstår fremover?
Samrådsspørgsmål T
I lyset af ulykken i Flemløse, hvor det er kommet frem, at der var problemer med både sikkerhed og overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvad vil ministeren gøre for at sikre, at arbejdsforholdene på byggepladser bliver langt strengere kontrolleret, og at lovgivningen bliver overholdt, samt hvilke initiativer vil ministeren tage for at styrke sanktionerne for overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne?
Samrådsspørgsmål U
I Flemløse blev det opdaget, at der manglede koordinering mellem kommunen og Arbejdstilsynet i forhold til kontrol af byggetilladelser og arbejdsmiljø. Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre bedre samarbejde mellem myndighederne for at undgå lignende situationer i fremtiden?