NYHED / 12-09-2025
Dato for domsafsigelse i annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet på plads
EU-Domstolen har annonceret, at der afsiges dom i annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet den 11. november 2025 kl. 9.00.*
Med dommen får Danmark EU-Domstolens ord for, hvor EU-traktatens grænser for regulering af løn ligger.
Regeringen anlagde i januar 2023 et søgsmål ved EU-domstolen med ønske om at få annulleret EU's mindstelønsdirektiv.
EU-Domstolens generaladvokat i sagen foreslog i januar i år, at direktivet skal annulleres i sin helhed. Direktivet blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.
Domsafsigelsen er offentlig tilgængelig og kan følges på EU-Domstolens hjemmeside.
* EU-Domstolen har ændret tidspunktet for domsafsigelsen, som tidligere har været kl. 9.30. Det er den 23. oktober blevet ændret til kl. 9.00