Spring over hovedmenu

NYHED / 27-01-2026

Mere end 2 mio. danskere får økonomisk hjælp til dyrere fødevarer

Nu er der penge på vej til de danskere, der har mindst, for at afbøde konsekvenserne af de stigende fødevarepriser. Pengene bliver udbetalt i maj og juni måned.

Tirsdag er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blevet enige om at give en økonomisk håndsrækning til mere end 2 mio. danskere på grund af dyrere fødevarer. Regeringen og aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 4,5 mia. kr. i 2026 til en fødevarecheck.

Børnefamilier kan få op til 5.000 kroner, mens folkepensionister og ydelsesmodtagere kan få 2.500 kroner og udeboende modtagere af SU og øvrige skole-/uddannelsesydelser får 1.000 kr.

Beløbene udbetales i maj og juni måned.

Læs mere om aftalen om fødevarecheck

 

Kontakt

Pressevagt

51232830