Flere ledige kommer i virksomhedsrettet aktivering

I løbet af de seneste år har markant flere ledige modtaget et virksomhedsrettet tilbud i form af løntilskud eller virksomhedspraktik. I dag får godt 16 procent af alle ledige et virksomhedsrettet tilbud. For to år siden var det 8 procent. Det viser en ny analyse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er en del af beskæftigelsesministerens store aktiveringstjek.

Analysen har også samlet den nyeste viden om, hvilken indsats der virker bedst i forhold til at få ledige i job, og konkluderer, at virksomhedsrettet indsats er den mest effektive vej ud af arbejdsløshedskøen. Ledige kommer hurtigere i job, hvis de får en virksomhedsrettet indsats – særligt er private løntilskudsjob et godt redskab til at få ledige i job. 

- Et tilbud på en virksomhed er for langt de fleste den bedste måde at komme tilbage i job. Det er motiverende og et godt springbræt til et ordinært job, når man har en dagligdag på en arbejdsplads med kolleger og opgaver. Og jeg er glad for, at jobcentrene langt hen ad vejen sikrer, at arbejdsløse får den indsats, der hurtigst muligt hjælper dem tilbage i job, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg. 

Analysen er en del af det aktiveringstjek, som blev sat i gang i sommeren 2010. Målet med aktiveringstjekket er at sætte fokus på, at ledige får den hjælp, der skal til for hurtigst muligt at komme tilbage i job.

- Vi skal hele tiden se med kritiske øjne på beskæftigelsesindsatsen. Jeg satte aktiveringstjekket i gang, fordi jeg hørte om alt for mange eksempler på, at arbejdsløse blev i sendt på nytteløse kurser uden jobfokus, siger Inger Støjberg.

- Det store eftersyn er også årsagen til, at vi har ændret refusionerne her fra årsskiftet, så endnu flere arbejdsløse gerne skulle få virksomhedsrettede tilbud. Kommunerne får kun den høje refusion, når de giver arbejdsløse tilbud ude på virksomhederne eller ordinær uddannelse. Det kan derfor ikke længere betale sig for kommunerne at sende arbejdsløse på billige massekurser, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Analysen peger også på, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte jobcentre bruger virksomhedsrettet aktivering. Der er dermed et stort potentiale i en række kommuner for at give flere ledige en virksomhedsrettet aktivering.

Aktiveringstjekket har – foruden den netop offentliggjorte analyse – resulteret i:

• Politisk aftale ”En beskæftigelsesindsats, der virker”, som blev indgået i november 2010. Aftalen betyder, at refusionerne ændres fra 1. januar 2011, så kommunerne får 50 procent refusion for virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse og 30 procent refusion for resten af de aktive tilbud.
• En kortlægning af den aktive indsats i de fire beskæftigelsesregioner samt styrket formidling af best practice til jobcentrene. Kortlægningen har resulteret i, at regionerne hen over efteråret 2010 har indsamlet en række gode eksempler, som regionerne vil bruge i deres løbende dialog med jobcentrene.
• Fokus på virksomhedscentre, som er offentlige og private virksomheder, hvor personer langt fra arbejdsmarkedet bliver aktiveret og får tilknyttet en mentor. Der er iværksat ’Projekt virksomhedscentre og kommunale aktiveringsprojekter’, som i juni 2011 skal munde ud i et katalog med modeller for, hvordan antallet af virksomhedscentre kan øges. Kataloget skal være en inspiration for øvrige jobcentre.
• Kampagne for at oprette virksomhedsrettede pladser. Som et led i langtidsledighedspakken blev der afsat 204 mio. kr. til landets jobcentre til at ansætte flere virksomhedskonsulenter, der skal hjælpe langtidsledige i job og aktive tilbud på virksomhederne. Puljen er nu meldt ud, og kommunerne er bedt om at opstille mål for, hvor mange virksomhedsrettede pladser de forventer at kunne oprette som resultat af initiativet. Herefter følges op på indsatsen, indtil midlerne udløber i 2013.