PRESSEMEDDELELSE / 25-05-2011
Arbejdsløse skal have meningsfuld aktivering
Arbejdsløse skal have aktiveringstilbud, som er målrettet job. Det slog beskæftigelsesminister Inger Støjberg fast på et samråd i dag. Samrådet handlede om, hvilke typer af opgaver arbejdsløse i aktivering må udføre.

- Arbejdsløse skal have meningsfuld aktivering, og meningsfuld aktivering er ikke kunstigt oprettede pseudojob. Derfor har jeg større ambitioner for arbejdsløse end S og SF. Arbejdsløse skal have fodfæste på det rigtige arbejdsmarked, for det er på det rigtige arbejdsmarked, de skal have job bagefter, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.