Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 29-03-2012

Mette Frederiksens kommentarer til ledighedstallet for februar 2012

Bruttoledighedstallet for februar viser en stigning i forhold til januar 2012. Bruttoledigheden er nu på 6,2 procent af arbejdsstyrken og er dermed steget med 3000 personer til i alt 164.200 personer.

Bruttoledighedstallet for februar viser en stigning i forhold til januar 2012. Bruttoledigheden er nu på 6,2 procent af arbejdsstyrken og er dermed steget med 3000 personer til i alt 164.200 personer.

Ledighedskurven har i de seneste måneder haft mindre udsving, og med dagens tal bevæger kurven sig opad. Set over de seneste mange måneder har ledigheden stort set været uændret.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger:

- Dagens tal viser, at vi fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdsløsheden. Vi får ikke noget forærende, og derfor sætter vi ind med reformer på arbejdsmarkedet, der bl.a. skal få unge videre i uddannelse og job, og fortsætter indsatsen med fx jobrotation og opkvalificering.

- Fremgang i dansk økonomi er en forudsætning for at skabe job og dermed mindske arbejdsløsheden. Der har været en begyndende positiv tendens i økonomien, og jeg glæder mig også over, at energiforliget skaber en mindre fremgang i beskæftigelsen allerede i år. Med stigningen i ledigheden i dag på 3000 personer er det tydeligt, at vi ikke har knækket kurven.

Kontakt

Pressevagt

51232830