Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 19-08-2014

Tilsynsindsats skal respektere den danske model og danske medarbejderes privatliv

Det er en misforståelse at tro, at Arbejdstilsynets medarbejdere nu skal til at kontrollere løn- og ansættelsesvilkår på danske arbejdspladser. Det siger direktør Peter Vesterheden fra Arbejdstilsynet, efter at et lovforslag, der blandt andet skal styrke Arbejdstilsynets muligheder for at målrette sit tilsyn, har ført til kritik.

- Der er bred enighed om, at Arbejdstilsynet skal målrette sin tilsynsindsats mere – og dette er et redskab til det. Med lovforslaget får Arbejdstilsynet adgang til en række data, som skal bruges til at udpege de virksomheder, hvor der er risiko for alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Det skal være med til at sikre, at Arbejdstilsynet i endnu højere grad finder de virksomheder, hvor der er problemer, når vi tager på tilsynsbesøg, siger Peter Vesterheden.

- Når vi skal finde de virksomheder, der har størst problemer med sikkerhed og social dumping, så er en vigtig indikator, om virksomheden har mange korttidsansættelse i kombination med mange udenlandske medarbejdere og betaler en relativ lav løn. Men der er ikke tale om, at de medarbejdere, der kommer ud på de enkelte virksomheder, skal have adgang til oplysninger på individniveau, siger Peter Vesterheden.

Kontakt

Pressevagt

51232830