I perioden 2012-2018 har det ikke været muligt at knække kurven for lønmodtagere, der angiver fysiske eller psykiske belastninger i deres job. Det viser undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred', der er en national, repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af danske lønmodtageres arbejdsmiljø.

Derfor blev der indgået en ny arbejdsmiljøaftale i april 2019. Som led i udmøntningen af aftalen har beskæftigelsesministeren sammen med forligskredsen afsat 134 mio. kr. de næste tre år øremærket brancher, hvor der er behov for en særlig indsats for at sikre bedre arbejdsforhold. Derfor skruer Arbejdstilsynet nu op for tilsynet med virksomheder i udvalgte brancher med særligt fokus på problemer med det psykiske, fysiske og kemiske arbejdsmiljø.

- Flere danskere skal kunne tage på arbejde uden at blive syge eller nedslidte. Nogle medarbejdere rammes hårdere end andre. Derfor sætter vi nu ind i udvalgte brancher, der præges af alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Med den styrkede indsats vil vi forebygge fysisk og psykisk nedslidning og samtidig øge fokus på de arbejdspladser, hvor medarbejderne udsættes for farlig kemikaliepåvirkning. Ved at målrette tilsynet på denne måde, kan vi forebygge problemer, som ellers kan koste både den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet meget dyrt på længere sigt, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Som en del af den nye arbejdsmiljøaftale fra foråret har regeringen afsat 39 mio. kr. i 2020 stigende over de næste tre år til 54 mio. kr. i 2022. De nye brancherettede indsatser er blevet vedtaget med inspiration fra det helhedsorienterede bygge- og anlægstilsyn, der blev gjort permanent i 2018. Det viste, at der er grundlag for løbende at afprøve nye brancherettede tilsynsindsatser, som er særligt målrettet de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i udvalgte brancher.