Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 22-04-2024

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 2024

I februar 2024 var der 3.014.700 lønmodtagere i job. Det er 5.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden februar 2023 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 3.800 flere lønmodtagere fra januar 2024 til februar 2024. I samme periode er der kommet 1.600 flere offentligt ansatte.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Beskæftigelsen ramte med hele 3.014.700 i februar endnu en rekord. Det er utrolig positivt, at vores virksomheder og den offentlige sektor fortsat har brug for flere medarbejdere og, at flere hermed bidrager til fællesskabet og forsørger sig selv.

- Vi har fortsat en stærk økonomi med et robust arbejdsmarked, som vi kan være stolte af. Dertil kommer at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet og nu er på et rekordlavt niveau.

Kontakt

Pressevagt

51232830