Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 21-05-2025

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for marts 2025

I marts 2025 var der 3.050.200 lønmodtagere i job. Det er 3.200 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden marts 2024 er der dermed samlet set kommet 34.000 nye beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 2.600 flere lønmodtagere fra februar til marts 2025. I samme periode er der kommet 600 flere offentligt ansatte.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Beskæftigelsen fortsætter med at stige. Det er i den grad værd at glæde sig over, når man tager i betragtning, at en meget stor del af verdens lande står midt i en handelskrig og geopolitisk uro.  

- Det er især de større byer, der fortsat oplever en stigende beskæftigelse. Til gengæld går det mindre stærkt i mange landkommuner. Det skal vi have et politisk fokus på, så vi ikke får alt for store forskelle mellem land og by. Vi kan også se, at der er visse aldersgrupper, hvor der er et stort potentiale. Vi ser blandt andet, at der er 43.000 unge, som hverken har job eller uddannelse. For specifikt at hjælpe dem har vi lavet Ungeløftet, hvor vi sammen med kommuner, virksomheder og foreningslivet kommer til at lave løsninger, der passer til den enkelte. Det, tror jeg på, vil gøre en forskel. 

Kontakt

Pressevagt

51232830