Flere grupper bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene

Der er politisk opbakning til at undtage flere grupper af borgere fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne vil blive stillet som et ændringsforslag til det lovforslag om internationalt adopterede, der i begyndelsen af juni måned er under behandling i Folketinget med henblik på at kunne træde i kraft den 1. juli 2025 samtidig med det nye kontanthjælpssystem.

Undtagelserne er aftalt med partierne bag Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og partierne bag Aftale om en ny arbejdspligt (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti), som begge blev indgået i oktober 2023.

Undtagelserne gælder både for børn af surrogatmødre og børn født under korte udlandsophold, men f.eks. også personer der er udsendt af den danske stat. Det hviler på en juridisk vurdering af, at det er sagligt at undtage disse grupper, uden at det underminerer grundlaget for arbejdspligten.  

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

- Det har været vigtigt, at vi sammen har kigget på, hvilke grupper af borgere som skal undtages for de nye regler. Som jeg tidligere har nævnt, så havde vi i de politiske forhandlinger om arbejdspligt ikke stort nok fokus på målgruppen for de nye regler, da vi med aftalerne blot byggede videre på de eksisterende krav. Det får vi nu rettet op på, og det er godt, at vi i fællesskab er blevet enige, samtidig med at vi holder fast i arbejdspligten. 

Beskæftigelsesordfører Kim Valentin, Venstre:

- Jeg er tilfreds med undtagelserne til beskæftigelseskravet, som er et bevis på, at det er lykkes at beskytte danske velfærdsydelser fra misbrug, samtidig med at nogle grupper af danskere, som ikke var målet for denne lovgivning, bliver mindst muligt ramt.

Beskæftigelsesordfører Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne:

- For Danmarksdemokraterne har det aldrig været hensigten at ramme adopterede og de omfattede grupper i dette ændringsforslag med arbejdspligten. For Danmarksdemokraterne har arbejdspligten handlet om at sende et klart og tydeligt signal til arbejdsløse indvandrere om, at de skal op ad sofaen og ud og bidrage til fællesskabet. Derfor er vi tilfredse med, at vi nu får ryddet op med de her ændringer.

Beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti:

- Arbejdspligten er central for, at vi får ikke-vestlige indvandrere til at bestille noget. Alt for mange personer fra ikke-vestlige lande lever store dele af deres liv på danskernes skattekroner. Det skal stoppe. Derfor er vi også glade for, at vi nu kan lave flere undtagelser for personer, arbejdspligten aldrig var tiltænkt.

Beskæftigelsesordfører Jens Joel, Socialdemokratiet:

- Jeg er glad for, at vi i aftalekredsen er blevet enige om at tilpasse reglerne og undtage flere borgere uden at gå på kompromis med det generelle princip om, at man skal bidrage til samfundet, når man kommer hertil udefra.

De ekstra undtagelser skønnes at koste cirka 2,2 mio. kroner i 2025 og 3,3 mio. kroner i 2026 og frem efter skat, tilbageløb og adfærd.

Se oversigten over undtagelser (PDF)

Beskæftigelsesministeriet ser sideløbende på, om man kan ændre i CPR-registret, så internationalt adopterede fremover kan vælge at blive registreret på en sådan måde, så det ikke bliver nødvendigt at stille krav om særskilt dokumentation for, at de er adopterede.