EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet

Efter tirsdagens dom står det klart, at væsentlige dele af EU’s mindstelønsdirektiv ifølge EU-Domstolen går for langt i forhold til EU’s kompetence til at regulere løn. Det drejer sig om de dele af direktivet, som sætter kriterier for fastsættelsen af mindstelønninger i lande med lovbestemte mindstelønninger. Disse bestemmelser skal annulleres, mens det tilbageværende direktiv opretholdes.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:

- Jeg havde selvfølgelig håbet, at EU-Domstolen ville annullere direktivet helt, fordi EU ikke bør blande sig i, hvordan vi regulerer lønnen i Danmark. Dagens dom bekræfter dog, at mindstelønsdirektivet er gået for langt på nogle punkter. Det er en halv sejr, for lønfastsættelse skal vi overlade til arbejdsmarkedets parter herhjemme.

Regeringen anlagde i januar 2023 et søgsmål ved EU-Domstolen med ønske om at få annulleret EU's mindstelønsdirektiv. Søgsmålet tog afsæt i den brede enighed i regeringen, et bredt flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter om, at spørgsmål om løndannelse ikke skal reguleres i EU. EU-Domstolens generaladvokat i sagen foreslog i januar i år, at direktivet skulle annulleres i sin helhed.

Mindstelønsdirektivet blev vedtaget den 4. oktober 2022 og har til formål at sikre, at alle medlemslande fastsætter et passende niveau for mindsteløn enten gennem lovgivning eller kollektive overenskomster. I Danmark er der tradition for, at løn og overenskomst bliver besluttet af arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlingerne.

Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg har i november 2024 vurderet, at Danmark aktuelt lever op til bestemmelserne i direktivet, og at direktivet derfor ingen indvirkning har på reglerne i Danmark. Der er dog enkelte formelle krav, der betyder, at Beskæftigelsesministeriet hvert andet år skal sende en række data og informationer til Kommissionen. Med dagens dom fra EU-Domstolen annulleres direktivets artikel 5 stk. 2 og en del af artikel 5 stk. 3.