Spring over hovedmenu

PUBLIKATION / 11-09-2013

Rapport om øremærket barsel

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at ”regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden.” Øremærkning af barsel til fædre opfattes som et centralt ligestillingsinitiativ.

Stadigt flere fædre benytter retten til forældreorlov, men det er fortsat mødrene, der i gennemsnit benytter størstedelen af forældreorloven. Samtidig benytter en del fædre slet ikke retten til forældreorlov, selvom de opfylder kravene for barselsdagpenge.

En øremærkning af en del af retten til barseldagpenge i forældreorlovs­perioden kan bidrage til en mere lige benyttelse af forældreorloven mellem mænd og kvinder. Det vil styrke børns adgang til både mor og far, kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, styrke fædres rettigheder og potentielt reducere det nuværende gab i livsindkomst mellem kønnene.

Med henblik på at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag har regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) nedsat et udvalg, der skal afdække og analysere de relevante problem­stillinger i relation til øremærkning af en del af retten til barseldagpenge i forældreorlovsperioden.