Integrationsplan "Ny chance til alle"
Den 17. juni 2005 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) en aftale med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om en integrationsplan ”Ny chance for alle”.
Målet med aftalen var yderligere at styrke integrationen ved at skærpe fokus på både krav til og forventninger hos herboende udlændinge. De væsentligste elementer var øget ansvar hos den enkelte til at integrere sig og blive selvforsørgende og øget fokus på uddannelse til unge med anden etnisk baggrund end dansk.
Aftalen indeholdt følgende fokusområder:
- Garanti for relevante uddannelsestilbud til alle unge
- Vilje til integration – kontrakt og konsekvens
- Det skal kunne betale sig at arbejde
- Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og kriminalitet
- Fortsat indsats mod ghettoisering
- Kommunerne skal gøre mere for integration